Nyheder
Ændret fjernadgang (29.01.2026)
Vores adgang til elektroniske tidsskrifter og databaser uden for Region Sjællands netværk er blevet ændret. Vi benytter nu udelukkende WAYF (Danish federation), og det betyder, at du skal klikke på ”Institutional login” og vælge Region Zealand (eller evt. Region Sjaelland), når du vil læse en artikel. Husk, at bruge ”kortformen” af din e-mailadresse: brugernavn@regsj.dk
Der kan stadig være tilfælde hvor adgangen ikke lykkes, enten fordi artiklen ligger udenfor vores licens eller fordi der stadig er et par enkelte forlag, hvor fjernadgangen endnu ikke virker. Artikler kan altid bestilles på Fagbiblioteket via denne formular https://regs.ovidds.com/documentdelivery/3059/artikelbestilling
Vi er ærgerlige over, at det nu er blevet lidt mere besværligt at tilgå vores licenser fra private pc’er, men vi vil naturligvis gøre alt hvad vi kan for at hjælpe jer med at få de artikler, I skal bruge. Husk, at I altid kan skrive til viden@regionsjaelland.dk, hvis I har nogen spørgsmål, og vi har stadig samlet alle vores licenser på e-portalen
![]()




Det Kgl. Bibliotek skifter leverandør af Journal Finder (18.12.2025)
Det Kgl. Biblioteks nye Journal Finder lanceres den 1. januar 2026. Den gamle løsning vil lukke og slukke d. 5. januar, men vil være tømt for indhold og dermed ikke brugbar.
Den nye Journal Finder har en anden systemarkitektur end den tidligere løsning, hvilket vil medføre en mere stabil og pålidelig platform med hurtigere svartider til at finde tidsskrifter, der indgår i de nationale licensaftaler om Open Access-publicering. Den nye Journal Finder vil kunne tilgås via https://pro.kb.dk/open-science/journal-finder
Som bruger vil man opleve en anderledes søgeflade, men grundlæggende fungerer systemet som tidligere: Man vælger sin institution og søger derefter på ISSN eller tidsskriftstitel. Såfremt der findes en aftale, vil dette fremgå af søgeresultatet. Det vil også være muligt at foretage fritekstsøgninger og søge på emneord.
Nyt tidsskriftsabonnement (10.11.2025)
Vi har tegnet abonnement på tidsskriftet Sygeplejevidenskab. Brugernavn og adgangskode fås ved henvendelse til biblioteket på viden@regionsjaelland.dk
Kontakt
Adresse
VID Region Sjællands Fagbibliotek
Lykkebækvej 1
4600 Køge
Åbningstider
Torsdag kl. 8-14.
Ring til os
Kirsten:
Opdateret torsdag den 29. jan. 2026