Gå til indhold

Udvikling af praksissektor

Læs mere om reformprogrammets arbejde og opgaver – og hvordan det bidrager til implementering af sundhedsreformens mål.

Udvikling af praksissektor

Reformprogrammet "Udvikling af praksissektor" understøtter sundhedsreformens mål om at skabe et sundhedsvæsen tættere på borgerne. Reformen styrker de almen medicinske tilbud og praksissektoren, så langt mere behandling kan foregå i eller tæt på borgerens hjem. Målet er at sikre bedre lægedækning, nye klinikformer og en mere sammenhængende indsats mellem praksissektoren og det øvrige sundhedsvæsen.

Formålet med delprogrammet er at:

  • Udvikle praksissektoren i tråd med sundhedsreformens visioner.
  • Sikre borgerne lige adgang til praktiserende læger og speciallægepraksis.
  • Skabe nye klinikformer og styrke faglig ledelse af almen medicinske tilbud.
  • Integrere praksissektorens ressourcer i det nære sundhedsvæsen.

Rrogrammet arbejder i fem spor:

  • Sikre lægedækning – analyse, rekruttering og fastholdelse af læger.
  • Nye måder at drive almen medicinske tilbud – udvikling af klinikformer og tilbud til sårbare borgere.
  • Større faglig ledelse – implementering af nye styringsværktøjer og honorarstruktur.
  • Speciallægepraksis – bedre planlægning, patientrettigheder og nedbringelse af ventetider.
  • Øvrige praksissektor – smartere brug af ressourcer og nye samarbejdsmodeller.

Målet er, at Region Østdanmark pr. 1. januar 2027 har:

  • Et styrket almenmedicinsk tilbud med ensartet kvalitet.
  • Nye klinikformer og bedre lægedækning i hele regionen.
  • En praksissektor, der bidrager aktivt til et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Trioledelse:

Dan Brun Petersen (DNS), Anne Grethe Larsen (NSR), Peder Fabricius (SUH)

Reformopgaven Læger i fremtidens sundhedsvæsen

Læger i fremtidens sundhedsvæsen er en delopgave under programmet Sundhedsplanlægning. 

Der er til denne opgave udarbejdet et fælles kommissorium "Læger i fremtidens sundhedsvæsen" med Region Hovedstaden og opgaven er nu etableret som en fælles reformindsats på tværs af Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Læs nyhed om Læger i fremtidens sundhedsvæsen

Reformopgaven ledes af:

  • Dan Brun Petersen, direktør for Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland.
  • Lars Juhl Petersen, enhedschef i Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden.

Læs fælles kommissorium og pixiudgave vedrørende reformopgaven "Læger i fremtidens sundhedsvæsen" på linkene herunder.