Kontakt os og få svar på dine spørgsmål, inden du tager stilling
Du kan kontakte centrene og tale med os, hvis du har spørgsmål om behandling eller andet omkring forløbet.
Du behøver ikke beslutte dig med det samme, om du vil gøre brug af, om du vil have hjælp eller behandling.
Få svar på dine spørgsmål
Hvis du har været udsat for voldtægt eller et seksuelt overgreb, kan du få hjælp på et af de to centre i Region Sjælland.
Det gælder både, hvis overgrebet har fundet sted for kort og længere tid siden.
Når du henvender dig til et af de to centre, vil du møde en specialuddannet fagperson, ofte en sygeplejerske, som vil være klar til at modtage dig.
Du skal ikke have henvisning for at komme i behandling. Når du ringer, skal du bare beslutte i hvilket center, du vil have behandling, så bliver du stillet igennem til det valgte center.
Vi er klar til at hjælpe dig døgnet rundt.
Du kan både få hjælp fra centret, hvis det seksuelle overgreb er sket for nylig.
Du kan også få hjælp, hvis du har mén efter et seksuelt overgreb, som ligger længere tilbage i tiden.
Overgreb sket i din barndom eller ungdom
Hvis du har været udsat for incest eller andre former for seksuelle overgreb som barn eller ung under 18 år, kan du kontakte Center for Seksuelt Misbrugte. 'CSM Øst' er navnet på afdelingen på Sjælland.
Det er muligt at være anonym, når du ringer eller skriver chat med dem på deres hjemmeside.
Behandling af voksne
Hvis du har været udsat for voldtægt, voldtægtsforsøg, seksualiseret vold og andre former for seksuelle overgreb, kan du få behandling som voldtægtsoffer i Center for Voldtægtsofre.
Du behøver ingen henvisning.
Behandling af børn
Hvis du er under 15 år, kan du få behandling to steder:
Børnehus Sjælland gennem kontakt med din kommune.
Rigshospitalet med henvisning fra egen læge.
Center for Voldtægtsofre hjælper kommunen med at finde det sted, hvor du bedst får hjælp.
Den behandling, du vil få på Center for Voldtægtsofre, afhænger af, hvor lang tid der er gået, siden overgrebet fandt sted.
Hvis overgrebet er sket for nyligt
Hvis overgrebet er sket inden for nogle få dage, og du ikke har anmeldt overfaldet til politiet, vil du efter samråd med Retsmedicinsk Institut i København blive tilbudt en retsmedicinsk undersøgelse.
Læs mere længere nede: Sikring af spor, undersøgelse og samtale
Hvis overgrebet er sket for længere tid siden
Hvis det er længere tid siden overgrebet har fundet sted, bliver du tilbudt en samtale med en psykolog. Samtalen finder sted i Centeret.
Ud fra denne samtale vil psykologen finde ud af, om du vil have gavn af flere samtaler med centrets psykolog, eller om du vil have mere glæde af andre tilbud.
Der er ikke brugerbetaling for samtaler med centrenes psykologer.
Du finder Center for Voldtægtsofre på to af Region Sjællands sygehuse.
Du kan ringe alle ugens dage og på alle tidspunkter af døgnet.
Find adresser og information
Voksne bliver behandlet på:
Børn under 15 år bliver behandlet på:
- Rigshospitalet - kontakt din læge for henvisning.
- Børnehus Sjælland i Næstved - kontakt din kommune.
Undersøgelse til sikring af spor
Undersøgelsen er nødvendig for at sikre, at eventuelle spor efter det seksuelle overgreb bliver registreret, hvis du på et senere tidspunkt ønsker at anmelde overgrebet til politiet.
Hvis du vælger ikke at få en retsmedicinsk undersøgelse, vil sporene efter det seksuelle overgreb gå tabt.
Den retsmedicinske undersøgelse foregår på Rigshospitalet og foretages af en retsmediciner fra Retsmedicinsk Institut. Transporten frem og tilbage til Rigshospitalet sørger Region Sjælland for.
Undersøgelse til forebyggelse
Du vil også få tilbud om medicinske undersøgelser, medicin til forebyggelse af graviditet, vaccinationer og andet, hvis det er nødvendigt for at beskytte dig mod eventuelle følger efter overgrebet.
Samtaler og svar på prøver
Nogle dage senere bliver du tilbudt en opfølgende samtale og få svar på de medicinske prøver.
Undersøgelserne bliver brugt i forbindelse med efterforskning af sagen, hvis du anmelder sagen til politiet.
Du får ikke svar på de retsmedicinske undersøgelser, da det ikke er undersøgelser, som sygehuset får svar på.
Du bliver også tilbudt samtaler med psykolog, som skal hjælpe dig godt igennem forløbet. Samtalerne er kun med fokus på dig, og ikke som gruppesamtaler.