Forslag til Råstofplan 2026

Forslag til Råstofplan 2026
Region Sjælland arbejder for at sikre en ansvarlig og bæredygtig indvinding af råstoffer. Som en del af denne indsats er Forslag til Råstofplan 2026 nu sendt i offentlig høring til og med den 16. februar 2026 sammen med den tilhørende miljørapport.
Høringen giver alle - borgere, virksomheder og organisationer - mulighed for at komme med bemærkninger og forslag til planen.
Råstofplan 2026 forventes at kunne vedtages endeligt af Regionsrådet medio 2026. Planen vil herefter fungere som et vigtigt arbejdsredskab frem mod dannelsen af Region Østdanmark den 1. januar 2027 og sikre, at der fortsat kan gives råstoftilladelser, indtil den nye region har udarbejdet sin egen råstofplan.
På linket længere nedenfor kan du se:
- Forslag til Råstofplan 2026.
- Miljørapporten for råstofplanen.
- Forslag til nye grave- og interesseområder og områder, der foreslås taget ud af planen.
- Hvidbogen med Region Sjællands bemærkninger til de 96 høringssvar, der kom i idéfasen omkring årsskiftet 2024/2025.
Forslaget indeholder kun mindre ændringer af retningslinjerne for råstofindvinding sammenlignet med den gældende Råstofplan 2020.
Forslaget har to nye mål, som understøtter:
- Øget bæredygtighed og genanvendelse.
- Større fokus på beskyttelse af borgerne ved råstofindvinding.
Indsend høringssvar
Du kan fra den 8. december 2025 til og med den 16. februar 2026 komme med dine kommentarer til Forslag til Råstofplan 2026 og til miljørapporten for råstofplanen.
Høringssvaret indgår i grundlaget for beslutningsprocessen henimod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2026.
Vi ser frem til at modtage dine kommentarer.
Send dit høringsvar senest den 16. februar 2026 via linket herunder:
Offentlige møder
Der afholdes to offentlige møder under den høringen. På møderne kan du stille spørgsmål og få mere viden om råstofplanen.
Borgermøde 1:
- Torsdag den 5. februar 2026, kl. 17-19, i Kalundborghallerne, J Hagemann-Petersens Alle 11, 4400 Kalundborg.
Borgermøde 2:
- Tirsdag den 10. februar 2026, kl. 17-19, på Hotel Scandic, Nørretorv 57, 4100 Ringsted.
Regionsrådets beslutning om høringen
Regionsrådet besluttede den 2. december 2025 at sende Forslag til Råstofplan 2026 i offentlig høring.
Læs Regionsrådets beslutning om at sende Forslag til Råstofplan 2026 i offentlig høring
Hidtidig proces frem mod Råstofplan 2026
På linket herunder kan du læse mere om den indledende offentlige høring for Råstofplan 2026 og de vigtigste politiske beslutninger hidtil:
Hidtidig proces frem mod Råstofplan 2026
Lovgrundlag og senere klagemulighed
Efter høringen vil Regionsrådet træffe beslutning om at vedtage Råstofplan 2026. Denne beslutning kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og indbringes for domstolene.
Råstofplanen udarbejdes i henhold til råstoflovens § 5a, og den aktuelle høring for Forslag til Råstofplan 2026 foretages efter råstoflovens § 6a, stk. 3 (Lovbekendtgørelse 1230/2024).
Kontakt
Adresse
Region Sjælland
Regional Udvikling
Alléen 15
4180 Sorø
Åbningstider
Fredag 8.00 - 15.00.
Åbent alle hverdage, undtagen hverdage mellem jul og nytår.
Lukket alle helligdage og weekender.
Ring til os
Mandag - fredag: 9.00 - 15.00
Jordforureningsområdet:
Mandag - fredag: 9:00 - 12:00
Skriv til os
Opdateret mandag den 8. dec. 2025