Gå til indhold

Del din oplevelse om sundhedsvæsenet med regionsrådsformanden

Regionsrådsformand Trine Birk Andersen inviterer borgere til en uformel samtale på Region Sjællands sygehuse på udvalgte datoer, som fremgår nedenfor. Her kan du dele dine oplevelser med sundhedsvæsenet, stille spørgsmål og komme med idéer til, hvordan regionen kan blive endnu bedre.
Regionsrådsformand Trine Birk Andersen
Trine Birk Andersen, regionsrådsformand i Region Sjælland, inviterer borgere til en uformel samtale på regionens sygehuse på udvalgte datoer

’Det Rullende Kontor’ er regionsrådsformand Trine Birk Andersens faste træffetid, hvor hun på udvalgte datoer rykker sit kontor ud på sygehusene, og hvor du som borger kan komme forbi til en uformel snak uden forudgående aftale.

- For mig er det vigtigt at møde borgerne dér, hvor de er. ’Det Rullende Kontor’ giver mulighed for en åben snak om det, der fylder i hverdagen, og for at få borgernes oplevelser og perspektiver med i mit arbejde, siger Trine Birk Andersen, regionsrådsformand i Region Sjælland.

Som borger har du mulighed for at:

  • dele dine oplevelser med og tanker om regionens sundhedstilbud
  • stille spørgsmål til Region Sjællands arbejde og beslutninger
  • komme med idéer eller forslag til, hvordan regionen kan gøre det bedre
  • fortælle hvad der fungerer godt – og hvad der kan forbedres
    Du behøver ikke have et færdigt spørgsmål eller et konkret forslag for at komme forbi.

Planlagte træffetider

  • Onsdag d. 28. januar 2026 kl. 10.00-11.30 på Holbæk Sygehus, Smedelundsgade 60, i forhallen

  • Onsdag d. 25. februar 2026 på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F., Fjordvej 15

  • Onsdag d. 18. marts 2026 på Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse, Fælledvej 11

  • April – Sjællands Universitetshospital, Roskilde (afventer dato)

  • Maj – Sjællands Universitetshospital, Køge (afventer dato)

Praktisk information

  • Du kan møde op uden aftale
  • Samtalen er uformel og tager udgangspunkt i det, du har på hjerte
  • Træffetiden foregår i et åbent område på sygehuset og vil være tydeligt skiltet som ’Det Rullende Kontor’

Har du spørgsmål til regionsrådsformandens træffetid, er du velkommen til at skrive en mail til: ledelse-komm@regionsjaelland.dk

Læs mere om Region Sjællands hovedopgaver