For grundejers rådgiver

Du skal søge om en §8-tilladelse hos kommunen, hvis du ønsker at:

• Udføre bygge og anlægsarbejde på en kortlagt ejendom, som anvendes til bolig eller som er placeret i et område med vigtigt grundvand eller nær målsat overfladevand​​.
• Ændre en ejendoms anvendelse til mere følsom anvendelse, for eksempel fra erhverv til bolig.

Du kan læse mere om §8-tilladelse her:

Jordforureningsloven​

Kommunens tilladelse indeholder som regel vilkår til det ansøgte projekt så mennesker og miljø ikke udsættes for en unødig risiko.

Region Sjællands rolle
Regionen tager stilling til kommunens §8-tilladelse. Når kommunen har lavet et udkast til en §8-tilladelse, bliver den sendt i høring hos regionen. Regionen har 4 uger, fra sagen er fuldt oplyst, til at svare på høringen.

Regionens opgave er at tage stilling til om bygge- eller anlægsprojektet eller den ændrede anvendelse vil fordyre en eventuel senere offentlig indsats på grunden.

Hvis du har brug for at vide noget om, hvilke krav regionen stiller i forbindelse med f.eks. forureningsundersøgelser og afværgeprojekter, så kig i vores offentlige webbog:

Region Sjællands offentlige webbog om​ jordforurening

Din ansøgning til kommunen
Du skal sende ansøgningen til den kommune, grunden ligger i. En ansøgning skal typisk indeholde en detaljeret projektbeskrivelse med en handleplan for håndtering af den forurenede jord.

Her kan du se, hvilke krav Region Sjælland stiller til indledende undersøgelser.

Krav til indledende undersøgelser
De specifikke krav til undersøgelser kan du læse i følgende dokument:

Krav til indledende undersøgelser (pdf)

En kort udgave af ovenstående dokumentationskrav findes på nedenstående link: 

Krav til dokumentation og afrapportering af mindre forureningsundersøgelser og afværgeprojekter. Kort udgave (pdf)

Tilsyn med borearbejdet
Det miljøtekniske tilsyn er ansvarlig for, at der under borearbejdet udarbejdes borejournaler med beskrivelse af geologi, syns- og lugtindtryk, urenheder i fyld m.v.

Vi henviser desuden til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer på land, den såkaldte Brøndborerbekendtgørelse.

Brøndborerbekendtgørelsen

Læs også: 

Miljøstyrelsens vejledning i oprydning på forurenede lokaliteter for udførelse af boringer (pdf)

Hvad kan regionen hjælpe med?
Region Sjælland har ofte gennemgået politiets tankarkiv og kommunens byggesagsarkiver, og kan derfor have viden om potentielle kilder til forurening.

Hvis du er i gang med en indledende undersøgelse, kan du altid spørge os, om vi har materiale om en bestemt grund.

Du kan kontakte os på mailadressen: naturmiljo@regionsjaelland.dk

Vejledning til brug af Billeddatabasen (BiD)

​I Region Sjælland passer vi godt på vores data og det gælder også vores billeder. Derfor har vi oprettet BiD, hvor man skal lægge de billeder ind, som er taget på eksempelvis inspektion af en ejendom etc.

Regionen har i den forbindelse udarbejdet et kodeks vedrørende korrekt håndtering af billeder.

Der er også udarbejdet vejledninger til, hvordan man opsætter og benytter mobile enheder til at tage billeder med, samt efterfølgende håndterer disse billeder så de arkiveres korrekt i BiD. Endelig er der vejledning til eksport af billeder fra BiD.

Download kodeks og vejledninger til BiD herunder:

• BiD Kodeks
• Samtykkeerklæring​ vedrørende brug af billeder, video og lydoptagelser
• Installer BiD-app på Android
• Installer BiD-app på iPhone
• Kom på BiD RSj - RÅDGIVER
• Tag billeder med BiD-appen
• Brugervejledning til BiD på en computer
• Brugervejledning til at slå lokalitetsopslag til i Chrome browser på en PC​

Vejledning til brug af GeoGIS

Region Sjælland har en forureningsdatabase (GeoGIS) der indeholder data om undersøgelser for jord, vand og luft. Du finder vejledning til brug af GeoGIS på linket herunder:

Vejledning til brug af GeoGIS

Adgang til databasen kræver forudgående aftale med Region Sjælland – Regional Udvikling.

Du kan kontakte os på mailadressen: naturmiljo@regionsjaelland.dk

Vejledning til brug af Stanlab, GeoGIS openAPI og ARA

Stanlab:
Dataudveksling med laboratorier, herunder analyserekvisition og dataaflevering fra laboratoriet, skal fra 2024 gøre brug af DMP's Stanlab system. Systemet forudsætter, at analyseprøven findes i modtagersystemet (regionens GeoGIS) inklusiv eventuelle feltmålinger.

openAPI:
For at kunne understøtte Stanlab-systemet har regionerne udviklet et API på regionernes GeoGIS systemer (GeoGIS openAPI), som gør det muligt at se og oprette basale oplysninger om punkter (prøvesteder og boringer), indtag, analyseprøver og tilhørende feltmålinger.

ARA:
ARA er regionernes basale webløsning til rekvirering af analyser hos laboratorierne for data der skal i GeoGIS, og skal erstatte hidtidige Excel/papir-rekvisitioner.

For prøvetagning for overfladevandsopgaven hvor VanDa-systemet anvendes (som også bruger Stanlab), skal prøver til analyse bestilles via Vanda-systemet.

Vejledning til brug af Vanda

Krav til den dokumentation, der skal leveres i forbindelse med undersøgelser og oprensning.

Krav til renbundsdokumentation
En frivillig oprensning af en jordforurening har som regel til formål at undgå kortlægning af forureningen eller at få ophævet en eksisterende kortlægning af forureningen. For at regionen kan godkende en frivillig oprensning, skal der udtages dokumentationsprøver til kemisk analyse fra den endelige udgravning på én af følgende to måder:

• Hvis den bortgravede forurening var ensartet fordelt i jorden (typisk tjærestoffer, tungmetaller og andre faste/tungtflydende stoffer), udtages dokumentationsprøver som blandeprøver bestående af 5 delprøver, hvor der er bortgravet forurening. Hvis der f.eks. var forurening fra 2-4 m u.t. udtages sideprøverne fra 2-4 m u.t. og ikke helt fra terræn. Der udtages mindst én blandeprøve til kemisk analyse for hver 7x7 meter i bunden af udgravningen og mindst én blandeprøve til kemisk analyse for hver 7x2 meter af udgravningens sider, dog mindst 2 blandeprøver fra siderne i alt.

• Hvis den bortgravede forurening har bredt sig i bånd i jorden (typisk olie og andre letflydende stoffer) eller over et begrænset område (hot-spot), udtages dokumentationsprøverne som enkeltprøver. Prøverne udtages, hvor der ud fra feltobservationer i forbindelse med gravearbejdet vurderes at være størst risiko for, at der kan være efterladt restforurening. Dette forudsætter, at forureningen kan ses, lugtes eller måles med PID-måler under feltarbejdet. Bemærk, at det kan være vanskeligt med f.eks. hydraulik-, transformer- og skæreolie. Der udtages mindst én prøve fra bunden af udgravningen og mindst én prøve fra hver side af udgravningen typisk med en prøve pr. ca. 20-40 m2. Antallet skal dog altid fastlægges på baggrund af en vurdering af den konkrete sag, herunder den lokale geologi, dybde og mægtighed af forureningen, evt. tilstedeværelse af grundvand m.v. Er forureningen f.eks. sket i inhomogen jord, som ler med sandslirer eller ved nedgravede kloakker, kabler m.v. kan der være behov for at udtage ekstra dokumentationsprøver.

Prøveudtagningen skal begrundes og beskrives udførligt med fotos og prøvetagningsdybde og indtegnes på et målfast kort med angivelse af udgravningens kanter, udgravningsdybder, signaturforklaring, bygninger, matrikelgrænser og andre relevante forhold. Prøverne analyseres for alle relevante stoffer.

Hvis der efterlades restforurening, skal den efterladte forurening rumlig afgrænses, og der skal udtages jordprøver til kemisk analyse til koncentrationsbestemmelse. Den efterladte forureningsmængde skal beregnes, og der skal udarbejdes en risikovurdering, således at regionen kan vurdere, om forureningen skal kortlægges, eller om den kan betragtes som en bagatel, som ikke kortlægges.

Ovenstående dokumentation suppleres med en beskrivelse af det udførte arbejde og samles i et notat, som sendes til vurdering og godkendelse hos kommune og region.

Krav til tilbagefyld af jord
Vælges det at tilbagefylde "ren" jord, skal renheden af denne dokumenteres, enten ved prøver eller på baggrund af historik. Tilført jord og materialer skal godkendes af kommunen og regionen. Det miljøtekniske tilsyn har ansvaret for at tilkørt jord og materialer er rene.

Krav til dokumentationsrapport
Når du aflevere en dokumentationsrapport, skal den indeholde følgende:

• Kort over ejendommen med nordpil, matrikelgrænser, kloakker mv. og et detailkort over udgravninger med markering af prøvetagningssteder.
• Beskrivelse af det udførte arbejde (gravearbejde, bortskaffelse og tilkørsel af jord, udlægning af signalnet og membraner, bortskaffelse af installationer mv.) samt syns- og lugtindtryk.
• Dokumentation for det udførte arbejde i form af fotos, vejesedler, kvitteringer for bortskaffelse af installationer mv.
• Analyseresultater med angivelse af analysemetoder samt en beskrivelse af hvor og hvordan prøverne er udtaget og behandlet - herunder geologi, tegn på forurening (lugt, misfarvning) mv.
• Redegørelse for evt. efterladt forurening og risikoberegning i forhold til den aktuelle/påtænkte arealanvendelse samt i forhold til grundvand og målsat overfladevand, hvor det er relevant (spørg regionen, hvis du er i tvivl).

Et koncentrat af dokumentationskravene opstillet i punktform kan du læse i dette dokument:

Krav til dokumentation og afrapportering af mindre forureningsundersøgelser og afværgeprojekter. Kort udgave (pdf)

Her finder du værktøj til risikovurdering af restforurening med olie og benzin overfor grundvandet.

Rammerne for brug af beregningsværktøjet

• Må kun anvendes ved velafgrænsede restforureninger med olie- og benzin.
• Er kun beregnet til sager, hvor oprydningsniveauet svarer til den offentlige indsats efter jordforureningsloven.
• Vurderer kun risiko for grundvand – ikke indeklima og kontaktrisiko.
• Kan ikke anvendes i vurderingsgrundlaget for kortlægning efter jordforureningsloven – selv om restforureningen kan efterlades i forhold til grundvandet, kan restforureningen stadig blive kortlagt af hensyn til f.eks jordflytning og indeklima.
• Indregner ikke risikoen fra flere kilders samlede bidrag

Download beregningsværktøj:

Beregningsværktøj (excel)

Vejledning til beregningsværktøj (pdf)

Hvorfor værktøj til beregning af risiko ved restforurening i forhold til grundvandet?
I forbindelse med oprydningssager på forurenede lokaliteter opstår der ofte situationer, hvor der efterlades større eller mindre forureninger.

Erfaringen viser, at de sædvanlige JAGG beregninger, der laves for at vurdere den medfølgende risiko, i denne sammenhæng kan virke for konservative.

Dette gælder i særdeleshed i forhold til grundvandet, hvor JAGG-resultatet kan give en overskridelse af kvalitetskriterierne uden at der reelt er en risiko forbundet med at lade forureningen ligge.

Hidtidig praksis på området har været, at vurderingerne er blevet udført af forskellige rådgivere og forskellige sagsbehandlere i regionen uden fælles retningslinjer.

Region Sjælland ønsker med udviklingen af dette værktøj at vurderingen af risikoen for denne type restforureninger bliver vurderet mere ensartet.