Gå til indhold

Personale til Region Sjællands vaccinationscentre

Se kontaktoplysninger
Vil du være med til at løfte den vigtige vaccinationsopgave i Region Sjællands vaccinationscentre?
Foto: Marco Iovane

Vi søger engagerede medarbejdere, som har lyst til at deltage i regionens vaccinationsindsats mod covid-19 og influenza i perioden medio/ultimo september til november 2025.
Vi søger medarbejdere både med og uden sundhedsfaglig baggrund.
Hvis du ikke har erfaring fra vaccinationsområdet, vil du blive oplært i arbejdsopgaverne, og du vil modtage supervision og support af sundhedsfagligt personale. Alle ansatte vil naturligvis modtage introduktion til opgaverne.

Der venter dig mange spændende opgaver

Vi tilbyder et spændende og anderledes job på en arbejdsplads med en helt særlig opgave, hvor du møder dedikerede og dygtige kollegaer. Vores arbejdsklima er uformelt og præget af et stort tværfagligt engagement, hvor vi løser opgaverne i fællesskab.
Opgaverne i et vaccinationscenter er mange, og vi søger til alle funktioner:

  • Vaccination
  • Observering
  • Administration
  • Kørsel

Vi tilbyder

  • Et job med mening
  • Søde kollegaer og stærkt sammenhold
  • Erfaring til CV’et
  • Fleksible vagter – så det passer ind i dit liv

Send en mail med navn og e-mail til DNS-HR@regionsjaelland.dk, hvis du er interesseret i at være med, så sender vi dig en e-mail, når stillingerne bliver slået op.

Kontakt

Adresse

Region Sjælland

Det Nære Sundhedsvæsen

Alléen 15

4180 Sorø