
Samarbejd med os om løsninger, der gør en forskel i din hverdag
Har du en idé, et behov eller en udfordring i klinikken, som kræver nye løsninger? Så er du ikke alene – og du behøver ikke stå med det selv.
Hos Sundhedsinnovation Region Sjælland hjælper vi dig med at gøre idéer til virkelighed – i tæt samarbejde med klinikere som dig, kommuner og virksomheder.
Vi arbejder missionsdrevet og målrettet med de største sundhedsudfordringer i regionen – fx forebyggelse, mental sundhed og kroniske sygdomme. Og vi ved, at de bedste løsninger opstår dér, hvor behovet er størst: hos jer, der møder borgerne hver dag.
Sammen udvikler vi løsninger, der passer ind i hverdagen og skaber værdi for både patienter og personale. Vi hjælper dig hele vejen – fra behovsafklaring og projektidé til planlægning, jura, databehandling, kontrakter og skalering.