Health Alliance of the North

Et internationalt netværk med fælles mål
Health Alliance of the North er et internationalt netværk, der forbinder offentlige og private aktører på tværs af landegrænser med ét fælles mål: At finde, dele og implementere sundhedsløsninger, der virker – dér hvor behovet er størst.
Netværket er skabt med afsæt i Region Sjællands behov og erfaringer, og fokuserer på udfordringer, vi deler med andre lande: ulighed i sundhed, personalemangel og øget pres på sundhedssystemet.
Sundhedsløsninger, der skaber værdi for både fagfolk og borgere
For dig som sundhedsprofessionel betyder det adgang til veldokumenterede løsninger, der kan aflaste, styrke og udvikle din praksis – og som allerede har bevist deres effekt i andre regioner. Vi tilpasser dem til jeres virkelighed og tester dem i samarbejde med jer.
For borgerne betyder det mere nærværende sundhedsydelser, tilpasset den enkeltes behov. Det skaber tryghed, bedre forløb – og i sidste ende et sundere liv.
Health Alliance of the North er en vigtig del af Region Sjællands arbejde for mere lighed i sundhed – og en konkret måde at handle, dele og løfte i fællesskab.
Læs mere
Kontakt
Kontakt Luuk van den Poll Thomsen, chefkonsulent i FIERS på johth@regionsjaelland.dk, hvis du vil vide mere om projektet.
Opdateret tirsdag den 5. aug. 2025