Skip to content

Sygehusvalg og ventetid

Se kontaktoplysninger
Som patient har du frit sygehusvalg og i visse tilfælde også et udvidet frit sygehusvalg. Find information om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg samt ventetider.

Når du er henvist til sygehus

Når du er patient har du en række rettigheder. Dem kan du bl.a. læse i Sundhedsministeriets pjece "Når du er henvist til sygehus"

 

Frit sygehusvalg

Som patient kan du frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og en række private sygehuse.

​Du kan i princippet frit vælge mellem alle offentlige sygehuse, når du skal undersøges eller behandles. Det samme gælder en række private sygehuse, som regionerne samarbejder med.

Din ret til frit sygehusvalg gælder også, hvis din egen region kan tilbyde den pågældende behandling eller har andre kriterier for den pågældende sygehusbehandling.

Se videoen om din ret til frit sygehusvalg

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret marketing cookies

Mere om frit sygehusvalg

Udvidet frit sygehusvalg

Hvis ventetiden på din behandling overstiger 30 dage, kan du som udgangspunkt vælge at blive behandlet på et privat sygehus.

Du skal tilbydes behandling inden for 30 dage regnet fra den dato, hvor din udredning er afsluttet. Retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg træder derfor i kraft, hvis du skal vente mere end 30 dage på behandling på sygehuset.

Det betyder, at du har ret til at vælge behandling på et privat aftalesygehus, hvis ventetiden til forundersøgelse eller behandling overstiger mere end 30 dage på regionens sygehuse eller samarbejdssygehuse.

​Se video om din ret til udvidet frit sygehusvalg

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret marketing cookies

Mere om udvidet frit sygehusvalg

Ventetid på behandlinger og operationer

Du kan se aktuelle ventetider på www.mitsygehusvalg.dk, hvor du finder ventetider på udvalgte behandlinger og operationer på landets offentlige og private sygehuse.

Ventetiderne opdateres løbende.

Ventetid ved kræft og visse hjertesygdomme

Hvis du bliver ramt af kræft eller visse hjertesygdomme, og hvis det sygehus, du er henvist til, ikke kan overholde de maksimale ventetider, skal sygehuset tilbyde dig henvisning til et andet sygehus, som kan tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider.

Det kan være et andet offentligt sygehus, privat sygehus eller et sygehus i udlandet.

Se videoen om maksimale ventetider på kræft- og hjerteområdet

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret marketing cookies

Læs mere

Sundhedsministeriet har udgivet en pjece om maksimale ventetider på området. Find den her:

Pjece om maksimale ventetider (pdf)

Garantiklinikken

Garantiklinikken er en regional klinik, der hjælper regionens sygehuse med at overholde tidsfrister for udredning og behandling indenfor en række specialer.

Garantiklinikken sikrer patienterne kortere ventetid, hurtigere udredning og et samlet behandlingsforløb indenfor Region Sjælland.

Du kan læse mere om Garantiklinikken her

Kontakt

Adresse

Patientvejledningen

Alleen 15

4180 Sorø

Ring til os

Mandag til fredag kl. 9.00 - 12.00

Tlf. 70 15 50 01