Livet med en benamputation

Har du ansøgt om et hjælpemiddel og fået et afslag, må du altid klage over afgørelsen. I afslaget skal det fremgå hvorfor, at kommunen ikke har valgt at bevilge det hjælpemiddel du har ansøgt om. Det skal være en individuel vurdering af din enkelte sag og situation. Afslaget skal være skriftligt.

Vil du klage over afgørelsen, så læs mere her: Klagevejledning og tidsfrister — Ankestyrelsen (ast.dk)

Tips fra Amputationsforeningen:

• Læs hele afslaget, ord og ord, og forstå hvorfor de har afslået din ansøgning.

• Har kommunen ikke modtaget alle de vigtigste oplysninger om din situation/sygdom, så skal dette indgå i din klage. Du skal dermed udvide din ansøgning og inkludere den manglende information. Var det ikke tydeligt i den første ansøgning, at du fx har problemer med at komme ned til bussen pga. en meget ujævn kommunal vej, så skal dette tilføjes. Fx ”Jeg beklager, at det ikke fremgik tydeligt, at X, Y og Z, og jeg vil derfor gerne klage over afgørelsen. Jeg mener, at jeg i henhold til Serviceloven § 112 har ret til dette hjælpemiddel, da....”

• Du skal ikke angribe kommunen. Hold en god tone.

• Klagen skal gøres skriftligt.

• Husk at send din klage indenfor svar tiden (som oftest er 4 uger).

Hør formanden for amputationsforeningen, Marianne Palm, fortælle mere om den Gode Ansøgning her

Der arbejdes på indholdet til denne side.

Indtil at vi er klar med indholdet, anbefaler vi at du tager et kig på Amputations foreningens hjemmeside.

Hør fx Marianne Palm fra Amputations foreningen, fortælle om Den Gode Ansøgning (fra 2017) her: Den gode ansøgning – Amputationsforeningen

Storebælt tilbyder en særlig rabat for handicapkøretøjer, som du kan ansøge om gennem Danske Handicaporganisationer.

Læs mere om Storebælt Handicapaftale og hvordan du ansøger, på Storebælts hjemmeside her

Næsten alle amputerede vil opleve fantomfornemmelser, dvs. fornemmelsen af at den amputerede fod eller ben stadig er tilstede, uden at det er smertefuldt. Ca. 60-80% vil opleve at fantomsmerter, som allerede kan forekomme kort efter operationen. For de fleste vil smerterne aftage med tiden, mens nogen oplever at smerterne bliver der.

Vil du læse mere om fantomsmerter og hvad du selv kan gøre, kan du læse mere i "Håndbog for nyamputerede", som kan rekvireres via Amputationsforeningens hjemmeside her

Under fagfolk siderne, kan du læse mere om nonfarmakologisk behandling af fantomsmerter (uddrag fra den Nationale kliniske retningslinje på området). Find siden Fantomsmerter.

Hvis du har diabetes, har du ret til 50% tilskud til en årlig fodstatus/ risikovurdering hos en autoriseret fodterapeut med ydernummer. Du skal henvises fra enten egen læge, din diabetesbehandler, en praktiserende speciallæge eller en læge ansat på en sygehusafdeling.

Henvisningen skal indeholde relevante oplysninger om eventuelle følgesygdomme, som kan være relevante for risikovurderingen fx:

• Væsentligt nedsat syn

• Væsentligt nedsat nyrefunktion

• Iskæmi

• Neuropati

Hvis dit helbred er en hindring for transport til fodterapeuten, kan din læge lave en henvisning til hjemmebehandling. Denne henvisning skal fornyes hvert år.

Risikovurderingen: Risikovurderingen som fodterapeuten laver, beskriver din risiko for at udvikle fodsår. Du vurderes ud fra 4 risikogrupper. Risikogruppen beskriver hvor meget du kan få tilskud til.

Gruppe 1: Lav risiko for fodsår: 50% tilskud til 1 behandling om året.

• Ingen neuropati (Normal følesans)

• Ingen behandlingskrævende fejlstillinger

• Ikke blodforsyningsnedsættelse

Gruppe 2: Mellemrisiko for fodsår: 50% tilskud til 4 behandlinger om året.

• Neuropati (vibrationssans >25)

• Ikke blodforsyningsnedsættelse

Eller mindst én af følgende risikofaktorer:

• Dannelse af hård hud afledt af fejlstillinger

• Fedtvævsatrofi

• Negleforandringer

• Væsentligt nedsat syn forårsaget af diabetes

Gruppe 3: Mellemrisiko for fodsår og særlige behov: 50 % tilskud til 9 behandlinger om året.

• Neuropati og blodforsyningsnedsættelse

Eller mindst én af følgende risikofaktorer:

• Tidligere diabetiske fodsår
• Udbrændt charcots fod
• Væsentlig nedsat nyrefunktion

Gruppe 4: Høj risiko for fodsår: 50% tilskud til behandlinger efter behov

• Diabetiske fodsår
• Aktiv charcots fod
• Tidligere amputation
• Iskæmi (moderat eller nedsat blodforsyning)

(Bortset fra patienter med iskæmi og tidligere amputationer vil du kun midlertidigt befinde dig i gruppe 4)

Ydernummer:

Fodterapeuter med ydernummer er godkendt af sundhedsstyrelsen, er statsautoriseret og har taget en uddannelse på 1½ år. Hvilket blandt andet giver klagemulighed til Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen. Det er regionen, der indgår aftaler med fodterapeuterne om ydernummer. Hvis du er i tvivl om din fodterapeut har et ydernummer, kan du enten kontakte praksisafdelingen eller spørge din fodterapeut. Du kan også finde en fodterapeut med ydernummer via hjemmesiden www.sundhed.dk under ”Menu” trykker du ”Find behandler” og søger på fodterapeut. Herefter kommer der en liste frem, hvor det fremgår om de har en aftale med regionen (ydernummer)

Transport til og fra sygehuset

Reglerne for befordring i Region Sjælland er fast sat i Sundhedsloven. Det betyder, at du selv skal sørge for befordring til og fra undersøgelse eller behandling på sygehuset, hvis dit helbred tillader brug af offentlige transportmidler.

Hvis dit helbred ikke tillader brug af offentlig transport, ud fra en sundhedsfaglig vurdering lavet af personale på sygehuset eller egen læge, kan du i nogle tilfælde få godtgjort transportudgifter. 

Læs reglerne for transport til og fra sygehuset i Region Sjælland her

Transport i kommunen

Har du ikke din egen bil og har du brug for at komme til lægen eller andre aftaler, kan du via din kommune få hjælp til dette, når du lever med et fysisk handicap, såsom en benamputation.

På borger.dk kan du læse mere om hvad der er gældende i din kommune, og søge via selvbetjeningen.

Gå til borger.dk her

Eksempler på hvad du kan søge om:

• Ledsagerkort – har du fx et fysisk handicap, og har du brug for hjælp, når du skal rejse med kollektivtransport, så kan du søge om et ledsagerkort. Herved får du ret til at køre på en børnebillet og medtage en ledsager på en børnebillet.

• Kørestol, elscooter og trehjulede knallerter – Har du svært ved at komme rundt og færdes, kan du søge om at låne en kørestol, elscooter eller lignende hos kommunen. Når køretøjet kører under 30 km/t, er det ikke nødvendigt med et kørekort.

• Bestil individuel transport: via flextrafik kan du bestille en rejse, hvis du har et særligt behov for individuel transport som fx handicapkørsel, Flextur og teletaxi. Du skal først oprette dig med MitID eller NemID på flextrafik.dk (movia) og herefter kan du booke transport. Gå til flextrafik her

Din læge, er en vigtig kontakt person i dit liv fremadrettet, som benamputeret. Lægen kan nogle tilfælde blive en vigtig person i forbindelse med ansøgning om nye hjælpemidler. 

Det anbefales derfor, at du holder din læge opdateret mht. din status efter amputationen. Dette kan fx handle om fysisk smerte, psykiske problemer efter amputationen og/eller udfordringer i dagligdagen. Der ud over, er det også vigtigt at fortælle lægen om hvad du laver og hvilke aktiviteter du fx gerne vil fortsætte med at kunne lave.

Spørg din læge, hvordan du bedst kontakter ham/hende, fx via e-mail eller online konsultation. 

Når du kommer hjem efter at have fået et ben amputeret, er der mange ting som du skal lære på ny og det er helt normalt at dette i starten kan føles overskueligt og svært. 

En af de første opgaver, er at få indrettet dit hjem, så det fungerer for dig. Amputationsforeningen har i deres "Håndbog for nyamputerede" lavet nogle punkter, som kan være gode at starte med. 

Find håndbogen her: Amputationsforeningen – for dig der er amputeret

Tips fra andre amputerede:

• Ta imod al den genoptræning du kan få og bevæg dig det du kan. Det er vigtigt at holde din krop i gang, også når du sidder i en kørestol og måske ikke bruger en protese.

• Hvis din fysioterapeut ikke allerede har øvet med dig, hvordan du kommer op fra gulvet uden protese, så spørg om I kan øve det næste gang du er til træning. "Op og ned fra gulv" er vigtigt at kunne, så du ikke skal frygte at falde og ikke kunne komme op igen. 

• Når kommunen kommer hjem til dig for, at lave gennemgang af dit hjem, så sørg for at have en pårørende med.

• Vent med at lave de store ombygninger, til du ser hvordan det går og hvad du har brug for.

• Hjælpemidler i hjemmet kan være midlertidige. Måske ændrer dit behov sig, når du har været hjemme noget tid, og det er helt ok.

• Få sat håndtag op der hvor det er nødvendigt, så du aflaster det raske ben og nemt kan flytte dig fra fx kørestol til wc. 

• Ryd gulvene, så du nemt kan køre rundt i kørestolen.

• Få tilpasset højden på dine borde, så den passer til kørestolen.

• Måske skal du en tid lave mad ved et lavere bord, hvis du ikke kan stå op i lang tid. Kommunen kan evt. stille en "ståstol" til rådighed, så du fx kan lave mad stående, indtil du er stærk nok til at stå op med protesen i lang tid. For nogen fungerer en stabil barstol også fint.  

• Hvis du er ny protesebruger og er oppe at stå og gå, så kan du med fordel flytte fx tunge ting køkkenting fra overskabe ned i et underskab, så du nemmer kan komme til dem.

• Klods din sofa og seng op, så du nemt kan komme komme fra kørestolen og over i seng eller sofa. 

Har du brug for flere tips, så meld din ind i Facebook-gruppen 'Aktive Amputerede' eller læs mere på helbredsprofilen her: Amputation - Helbredsprofilen

Har du brug for at tale med andre benamputerede?

Mange amputerede har stor glæde af, at tale med andre i samme situation og som har været igennem det samme.

Der findes forskellige foreninger og fællesskaber, som du kan opsøge:

• Amputationsforeningen – har en håndbog som indeholder information om alt der vedrører sig livet med en amputation. Bogen kan rekvireres via foreningens hjemmeside: Amputationsforeningen – for dig der er amputeret

• Amputations caféer: Amputationsforeningen og nogle af de store bandagistfirmaer afholder løbende amputations caféer. Her er det muligt at møde andre som lever med en benamputation, på en afslappet og hyggelig måde. Find mere information om amputationsforeningen aktiviteter her eller spørg din bandagist/fysioterapeut om de kender til arrangementer i nærheden af dig. 

• Amputationskredsen – findes her: Dansk Handicap Forbund :: Amputationskredsen

• Facebook gruppe: ’Aktive amputerede i Danmark’

Lægeattest

Selvom du har fået amputeret dit ene ben/fod, behøver du ikke opgive at være bilist. Der er i dag mange muligheder for at indrette en bil, så du kan køre den sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Ønsker du at køre bil efter din benamputation, skal din egen læge udfylde en lægeattest, hvoraf det fremgår, at du er benamputeret og hvorvidt der er andre helbredsmæssige betingelser, som skal vurderes for, at du kan få udstedt et nyt kørekort.

Blanketten hedder officielt ”Blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort”, men benævnes ofte ”Kørekortattesten” eller ”Motorattesten”.

Vurderer lægen, at dit helbred kan påvirke din evne til at køre bil, vil lægen anbefale en vejledende helbredsmæssig køretest.

Se mere om lægeattest og kørekort her

Nyt kørekort

Efter at din læge har udfyldt lægeattesten, kan du ansøge om at få fornyet dit kørekort hos borgerservice i din kommune. Husk at tjekke om tidsbestilling er nødvendig.

Ved fremmøde skal du medbringe;

• Dit gamle kørekort

• Et vedlignende foto

• Id (pas eller sygesikringsbevis)

• Lægeattest "Kørekortattesten" 

Læs mere om at forny dit kørekort på borger.dk her

Køretesten

Hvis det vurderes, at du skal aflægge en vejledende helbredsmæssig køretest, skal du – evt. sammen med en kørelærer – booke en vejledende helbredsmæssig køretest.

Det er Færdselsstyrelsen, der afholder de vejledende helbredsmæssige køretests. Køretesten er gratis, men Færdselsstyrelsen kan kræve, at du stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel (eksempelvis en skolevogn) til rådighed. Det kan derfor være nødvendigt at leje en skolevogn gennem en kørelærer.

Køretesten bruges til at kunne vurdere, om kørekortet skal udstedes eller fornyes, om du har brug for særlig indretning af køretøjet, eller om du bør stoppe med at køre bil.

Hvis du af helbredsmæssige årsager har behov for specialindretning af dit køretøj, skal du også gennemgå en vejledende helbredsmæssig køretest. I den forbindelse vurderer den prøvesagkyndige dels om du har behov for specialindretning, dels om det pågældende udstyr kan betjenes sikkert.

• At kørekortet kan udstedes eller fornyes, evt. på baggrund af krav om særlige vilkår eller indretning af køretøjet

• At kørekortet pga. alders- eller syg - domsbetinget svækkelse ikke kan fornyes

• At der indkaldes til en kontrollerende køreprøve fordi køretesten har vist et manglende kendskab til færdselsregler, manglende orienteringer eller farlig betjening af køretøjet, der ikke har årsag i alders- eller sygdomsbetinget svækkelse

Læs mere om køretesten hos Færdselsstyrelsen her

Husk at al bevægelse tæller! Det er vigtigt at du holder dig i gang og bruger din krop, så meget som er muligt. 

Bare fordi du lever med en benamputation, behøver du ikke at dyrke handicapidræt. Ta kontakt til din lokale idrætsforeningen og hør hvilke muligheder der er.

Mere info og links følger.

Parkeringskort til at parkere på handicap pladser på offentlige områder, kan ansøges og købes via Handicaporganisationernes hjemmeside:

https://handicap.dk/brugerservice/om-parkeringskort-ledsagekort-brobizz/parkeringskort

Du kan søge om støtte til den særlige indretning i bilen hos din kommune, når færdselsstyrelsen har stillet krav om det i dit kørekort. For nogle vil det også være muligt at få bevilget støtte fra kommunen til køb af selve bilen.

Få mere viden på helbredsprofilen her

Specialindretning af din bil

Har du følger efter sygdom eller ulykke, og har bil og kørekort i forvejen, kan det være nødvendigt at tilpasse din bil til dit aktuelle funktionsniveau.

Du har fx brug for specialindretning i bilen, hvis det er blevet:

• Tungt at dreje rattet

• Svært at bremse

• Svært eller umuligt at betjene en eller flere pedaler

Indretningen kan fx være:

• Lettere servostyring

• Kraftigere bremseforstærker

• Automatgear

• Speeder til venstre fod

• Håndbetjent speeder og bremse