Hjem igen efter en benamputation
Her på siden har vi lavet en liste over emner, som kan hjælpe dig godt videre i den første tid. Mangler du svar på noget eller har du brug for hjælp eller vejledning, er du velkommen til at kontakte ViRSA (se kontakt oplysninger nederst på siden).
Vigtige punkter i den første tid hjemme
Du skal forsætte med at tage den smertestillende medicin, som aftalt ved udskrivelsen. Har du fortsat smerter eller spørgsmål til den smertestillende medicin, skal du tage kontakte til din praktiserende læge.
Det er vigtigt at du dagligt tjekker stumpen og operationssåret, gerne ved hjælp af et håndspejl.
Hvis du oplever rødme, ny hævelse, varme, smerter og/eller væske- og pusdannelse fra såret, skal du kontakte din praktiserende læge.
Hvis plastret og forbindingen gennemsives af væske/blod, skal det skiftes med det du har fået med ved udskrivningen. På sygehuset fortæller de dig hvem der kan hjælpe dig med at skifte forbindingen. Får du hjemmepleje, kan du også få hjælp af dem.
Har du diabetes/åreforkalkninger og har døjet med sår på fødderne op til amputationen, anbefales det at du dagligt tjekker både det amputerede ben og det gode ben.
Ca. 3 uger efter operationen skal du have fjernet trådene. På sygehuset fortæller de dig hvem der gør det og hvor henne du kan få det gjort.
Når trådene er fjernet, må du vaske og pleje din stump. Dette anbefaler vi at du gør dagligt, hvor du samtidigt tjekker benets/stumpens udseende.
Smertebehandling med morfin, vil ofte give forstoppelse og det vil næsten altid være nødvendigt med afføringsregulerende medicin.
Dette kan hjemmesygeplejersken, apoteket eller din egen læge hjælpe dig med.
Husk at drikke 1,5-2 L væske dagligt og spis rigeligt med fiber fra groft brød og grøntsager, samt bevæg dig dagligt hvis det er muligt.
Læs mere om forstoppelse her: Forstoppelse (helbredsprofilen.dk)
Vigtigt når du bruger en liner
-
Når du starter med at bruge en liner, er det normalt at benet i starten vil producere mere sved end ellers. Efter nogle uger med lineren, vil din hud tilpasse sig det nye miljø inde i lineren, og så forsvinder eller formindskes svedproblemerne.
-
På sygehuset vil du få udleveret et skema til, at holde styr på hvor meget du skal have lineren på. Tiden med lineren øges stille og roligt. Oplever du problemer med at bruge lineren, eller med at tage den af og på, så tal gerne med din fysioterapeut eller plejepersonale.
-
Du må aldrig sove med en liner på.
-
Det er vigtigt, at du lærer at tage din kompressionsstrømpe/liner af og på. Når du tager den af, skal du altid kigge på stumpen hele vejen rundt. Se om der er ændringer i området med såret, er der kommet blærer, udslæt eller andre ændringer. Brug gerne et håndspejl, så du også kan se undersiden af benet.
Rengøring af liner
Efter aftagning af liner vendes indersiden ud og vaskes dagligt i lunkent vand – tilsæt evt. engang imellem tilsat mild uparfumeret farvefri sæbe, hvis der er lugtgener. HUSK - ved brug af sæbe er det yderst vigtigt at lineren skylles grundigt, så der ikke sidder sæberester i lineren, da dette kan give udslæt og hudproblemer. Vend indersiden indad igen, og lad lineren lufttørre på et liner-stativet, en køkkenrulleholder eller med et sammenrullet håndklæde indeni.
Husk, at lineren ikke må ligge med indersiden udad, når den ikke er i brug!
Mere info om hvordan du får en ny liner eller kompressionsstrømpe følger!
Det er fortsat vigtigt, at du bevæger dig dagligt og laver de øvelser som du har fået med fra sygehuset. Hofte og knæ skal gerne strækkes ud dagligt, for at mindske risikoen for muskelstramhed. Stramhed af musklerne omkring din hofte og knæ, kan gøre det sværere at lære at gå med en protese og flytte dig fra kørestol til fx seng.
Læg gerne på maven 30min af gangen, flere gange om dagen, for at strække din hofte ud. Er du underbensamputeret, er det også godt at ligge på ryggen med benene strakt, for at sikre du ikke bliver stram i knæhaserne.
Al bevægelse tæller - gør det du kan!
Tips til øvelser er på vej.
Få hjælp hos kommunen
-
Sygepleje i kommunen
-
Akut hjemmesygepleje
-
Hjemmehjælp og hjemmepleje
Mere info følger
Genoptræning med eller uden protese?
Når du er kommet hjem, vil den kommunale fysioterapeut tage kontakt til dig, hvis der er udarbejdet en genoptræningsplan på sygehuset.
Fysioterapeuten vil sammen med dig, lave en plan for din genoptræning. Her skal I bl.a. snakke om, hvad du ønsker for dit liv, hvordan dit liv var inden amputationen (arbejde, sport og fritidsaktiviteter), hvad du gerne vil kunne, men også om du vil have glæde af at bruge en benprotese.
Dit genoptræningsforløb kan både være rettet mod et liv uden protese og et liv med protese. Vurderer fysioterapeuten sammen med dig, at du har potentiale til at genoptræne hen imod protese og gangfunktion, vil h*n hjælpe dig med at kontakte en bandagist. OBS: Der er frit valg af bandagist.
Se de bandagister som findes på www.danskebandagister.dk.
Om en protese er et godt valg for dig, afhænger blandt andet af din fysik og dit engagement og det er vigtigt at huske, at en protese ikke er den rigtige løsning for alle. Det er krævende at lære at gå med en benprotese, og det tager tid. Et godt alternativ til en protese er en kørestol. Den kommunale genoptræning hjælper dig med øvelser til, hvordan du får hverdagen med en kørestol til at fungere.
Proteser er kropsbårne hjælpemidler, som bevilges af kommunen på baggrund af en ansøgning (link til serviceloves paragraf om hjælpemidler). Fysioterapeuten og bandagisten kan hjælpe dig med ansøgningen. Bliver du bevilget en protese, vil kommunen ofte bede om at der bliver indhentet tilbud fra flere bandagister, inden den kan sættes i produktion.
Fysioterapeuten og bandagisten kan hjælpe dig med, at ansøge om en protese ved din kommune (via www.borger.dk ).
Bandagisten kan tale med dig om forskellige typer af proteser. Bandagisten vil så spørge ind til din hverdag inden amputationen, dit hjem og dine egne forventninger til eventuelt at få en protese. Alt dette for, at I sammen kan finde den bedste løsning til dig. Bandagisten vil fremadrettet være den person, som vil hjælpe dig, hvis du får problemer med protesen.
Det er vigtigt at du får et godt forhold til bandagisten, og at i får oparbejdet en god relation. Fortæl gerne bandagisten om dit liv inden amputationen, hvad der er vigtigt for dig og hvad du forventer af en protese. Jo mere bandagisten ved om dig, jo nemmere er det at vejlede dig i protesevalget. Valg af bandagist kan lidt sammenlignes med valg af læge, og oplever du at relationen ikke er som du ønsker, så tal med bandagisten eller bandagistfirmaet om det.

Kontakt
Adresse
Ring til os
Skriv til os
Øvrig information
Socialrådgiver i ViRSA socialraadgiver@regionsjaelland.dk
Opdateret tirsdag den 6. jun. 2023