Søg
 

Uddannelse og karriereveje

På denne side kan du læse om uddannelsesmuligheder og karrieveje for MVU-uddannede på Sjællands Universitetshospital

Overvejer du som MVU-uddannet at videreuddanne dig?

 
Der er tre muligheder for formel videreuddannelse, når man har en bachelor eller professionsbachelor.
 
1.     Kandidatgrad
 
2.     Mastergrad
 
3.     Diplom
 
Diplomuddannelserne vil vi ikke komme yderligere ind på her. Kontakt din ledelse, hvis du overvejer en diplomuddannelse.

 

Hvad er forskellen på en kandidat- og en mastergrad?

 
Både kandidatgraden og mastergraden er universitetsgrader, som du kan opnå, hvis du i forvejen har en bachelor- eller professionsbachelorgrad. I skemaet herunder, kan du se, hvilke forskelle, der blandt andet er på de to uddannelsestyper.
  Billede af tabel.PNG
 
Herunder har vi samlet mange af de kandidat- og masteruddannelser, som udbydes, med baggrund i din profession.
 

Derudover findes der på UddannelsesGuiden også oversigter over sundhedsfaglige master- og kandidatuddannelser for personer med en sundhedsfaglig bachelor eller en professionsbachelor.

Du kan desuden læse mere om erhvervskandidatuddannelser her.


 

 Efter endt kandidat eller master

 
Efter endt master- eller kandidatuddannelse, er det en god ide at ledelse og medarbejdere afstemmer forventninger om, hvordan og hvor de hver især forventer, at uddannelsens kompetencer bedst bringes i spil.
 
Forskningsstøtteenheden har i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ledelse og medarbejdere, udarbejdet et dokument, som af både ledelse og medarbejdere kan benyttes til inspiration før og efter uddannelse eller ved ny-ansættelse af en medarbejder med en master- eller kandidatgrad.
 
Dokumentet finder du her.

 

 Stillingsstruktur for MVU-området

 
Stillingsdiagram.PNG  
 
Ad 1:
Uddannelseskonsulent
 
Refererer organisatorisk til HR-afdelingen. Arbejder på hospitalsniveau med de præ-graduate uddannelsesområde. Har endvidere uddannelse på kandidat eller masterniveau.
 
Ad 2:
Koordinerende sårsygeplejerske:
 
Refererer til Dermatologisk afdeling. Arbejder på hospitalsniveau i forhold til sårområdet og har funktion i forhold til vejledning af personale, i relation til komplicerede sår.
 
Ad 3:
Klinisk udviklingssygeplejerske:
 
Arbejder bredt med udvikling af den kliniske sygepleje. Med fokus på sygeplejens virksomhedsområder, innovation samt udviklings- og forskningsprojekter bidrager udviklingssygeplejersken til implementering af forskningsbaseret viden i klinisk sygeplejepraksis.
 
Udviklingssygeplejersken har fordybet sig i sygeplejefagets værdier, teorier, metoder og instrumenter og er uddannet på master eller kandidatniveau.
 
På sigt udgår denne stillingsbetegnelse til fordel for klinisk sygeplejespecialist med udviklingsopgaver.
 
Flere afdelinger har en sygeplejerske med specialistfunktion i forhold til kvalitet- og forløbskoordination. I særlige tilfælde er det en særlig specialiststilling, som er placeret på niveau med klinisk udviklingssygeplejerske.
 
Ad 4:
Klinisk sygeplejespecialist med forskningsrelaterede opgaver:
 
Er 50 % forankret i klinisk praksis og 50 % i forskning.
 
Forskningsdelen bør finansieres af forskningsmidler.
 
Følgende titler kan tilføjes, hvis samarbejde med universitetet indgås:
 
  • Klinisk sygeplejespecialist uden universitetstilknytning (Kan både være en tidsbegrænset og tidsubegrænset stilling)
  • Klinisk sygeplejespecialist, postdoc med universitetstilknytning (tidsbegrænset stilling)
  • Klinisk sygeplejespecialist, adjunkt med universitetstilknytning (tidsbegrænset stilling)
  • Klinisk sygeplejespecialist, lektor i klinisk sygepleje med universitetstilknytning (tidsbegrænset stilling)
  • Klinisk sygeplejespecialist, professor i klinisk sygepleje med universitetstilknytning (MSO tidsbegrænset stilling i op til 5 år)
Den kliniske sygeplejespecialist med forskningsrelaterede opgaver arbejder selvstændigt med forskning i klinisk sygepleje og publicerer videnskabelig viden på internationalt niveau. Den kliniske specialist knytter gennem sin funktion forskning og klinisk praksis sammen blandt andet gennem tæt samarbejde med den kliniske udviklingssygeplejerske/kliniske sygeplejespecialist, mellemledere og de øvrige sygeplejersker.
 
Ud over uddannelse på kandidatniveau har den kliniske sygeplejespecialist tillige erhvervet sig forskningskompetence igennem et ph.d.-forløb. I alle stillinger aftales med afdelingsledelsen hvilket klinisk felt, der især vil være i fokus i ansættelsens kliniske funktion.
 
Organisatorisk kan den kliniske sygeplejespecialist referere til enten afdelingsleder eller afdelingssygeplejerske. Intentionen er på sigt, at den kliniske sygeplejespecialist skal referere til afdelingssygeplejersken.
 
Ad 4 A:
 
Se ad 4.
Har en overordnet funktion i forhold til forskning i afdelingen og er typisk lektor/postdoc. Desuden indgår den kliniske sygeplejespecialist i afdelingens kliniske forskningsenhed.
 
Ad 5:
Klinisk sygeplejespecialist med udviklings-/forskningsrelaterede opgaver:
 
Er en sygeplejerske, der arbejder på et avanceret specialistniveau. Sygeplejersken har en videregående uddannelse i form af en kandidat (cand. cur. eller cand.scient.san) eller master i klinisk sygepleje m.v. Det primære funktionsområde er i den kliniske praksis, det vil sige knyttet til den direkte patientpleje. I kraft af hendes/hans avancerede viden, har hun/han også funktion i forhold til udvikling/forskning i sygepleje og bør dokumentere sit arbejde med henblik på publicering.
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
26.11.19
Opdateret
14.12.20
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Forskningsstøtteenheden
Munkesøvej 14
4000 Roskilde
47 32 19 02