Søg
 

​Stine bor i Luxembourg og arbejder på Slagelse Sygehus

 
 

image1.jpgHvad er baggrunden for temadagen og emnet der blev behandlet?

Temadagen udspringer fra 2 behov. Dels et lokalt behov i forbindelse med min ph.d. dels et regionalt behov.

Først: Mit ph.d.-projekt ønsker at udvikle, afprøve og evaluere på en ny palliativ indsats til mennesket med hjertesvigt. I den indledende fase blev jeg dog hurtig klar over at vi, lige som mange andre steder, mangler viden og kompetencer på området. Jeg havde derfor brug for at lægge en plan for at udvikle kompetencer.

Dernæst: Som en naturlig forlængelse af, at Dansk
Cardiologisk Selskab (DCS) lavede Holdningspapiret omkring palliation ved fremskreden hjertesygdom, afholdt de et kursus i fællesskab med Dansk Selskab for palliative medicinere (DSPam) og Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA). Det første af sin art, hvor man struktureret samlede to medicinske specialer om et fælles fokus til patients bedste.
Her kunne vores Region ikke deltage pga. Sundhedsplatformen, og vi var derfor ’bagud’ i forhold til andre af landets regioner. Viden om evidens og organisation på området er så ny, og så utrolig vigtig at jeg besluttede, ikke at lave en lille lokal temadag, men udbrede den til hele regionen.
Der endte endda med at komme tilmelding fra både Bornholm, København, Fyn og Viborg. I alt deltog 110 på dagen, hvilket må siges at være et godt udtryk for et behov for at sætte fokus på området og få mulighed for at dele erfaringer og viden med hinanden.
Jeg tog herfra fat på de andre hospitaler i regionen og her meldte Roskilde sig på banen. Dagen er derfor et samarbejde mellem Gitte Ingwersen fra Kardiologisk afd. i Roskilde, Heidi Bergenholtz fra REHPA og jeg selv fra Medicin 2 NSR Sygehuse og REHPA.
 
 

Hvorfor valgte du Slagelse Sygehus som uddannelsessted for din ph.d.-afhandling?

Jeg blev faktisk ringet op fra Slagelse sygehus, der, på baggrund af NSRs forskningsstrategi, var ved at samle et forskningshold (PROgrez) under ledelse af afdeling for fysio og ergoterapi i NSR. At jeg sidenhen er endt i Medicin, handler om min interesse for kardiologien og et ønske fra Medicin 2 om at drive patientnær forskning. Jeg har dog beholdt min tilknytning til PROgrez. At man så proaktivt satser på forskning i NSR, var til min fordel, og jeg er stolt over at den lokale forskningsfond fra NSR har valgt at bidrage økonomisk til mit projekt.
 
 

Hvorfor valgte du lige præcis det emne?

Jeg er sygeplejerske med klinisk erfaring fra kardiologien og har altid været meget optaget af patientperspektivet. Jeg har egentlig tidligere primært involveret mig i undersøgelser om rehabilitering af iskæmiske patienter, men da jeg snakkede med sygeplejersker på kardiologisk afdeling, gav de udtryk for at mangle et tilbud til de hjertesvigtpatienter, der ikke længere kan behandles proaktivt. Dette blev jeg meget nysgerrig på og kunne hurtigt slå fast at forskningen på området har mange videnshuller, som jeg ville kunne hjælpe med at afdække gennem forskning.
 
 

Hvad håber du på at opnå med din afhandling?

Mit formål med at drive denne forskning er at bidrage med forskningsbaseret viden til at ændre palliativ praksis i kardiologien. Det er et kæmpe arbejde, men der er mange engagerede mennesker som har fokus på området så jeg er sikker på at vi vil se fremdrift på området. Jeg vil i øvrigt gerne tilføje, at jeg synes at min forskningsplan styrkes af at involvere både patienter, pårørende og fagpersonalet. Især patientperspektivet vil give os en mere nuanceret forståelse for betydningen af en palliativ indsats.
 
 

Hvordan fungerer det her med, at du bor Luxemburg og arbejder på NSR?

Jeg er så heldig at have opbakning fra min leder Annette Lindholm, samt at være del af to stærke forskningsteams, både i PROgrez og REHPA, så da min mand fik job i Luxembourg var alle parter indstillet på at det kunne lade sig gøre. Jeg er på Slagelse Sygehus minimum hver anden uge til eksempelvis fælles møder i PROgrez gruppen, eller projektgruppemøder, men meget kan klares over Videokonference. I forskningsverdenen er vi vant til at arbejde på tværs af både lokale, - men også landegrænser.



 

Om palliativ indsats:

​En palliativ indsats skal fremme livskvaliteten og sætte ind mod de fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser, der kan være knyttet til sygdom og død. Indsatsen sker i samarbejde mellem tværfaglige professionelle, den syge og eventuelle pårørende.
 
Historisk har kræftområdet og det palliative felt været tæt knyttet, men med en definitionsændring fra WHO i 2002 og Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2011 og senest 2017, slås det fast, at en palliativ indsats anbefales ved alle livstruende sygdomme. Det var baggrunden for at DCS udfærdigede deres nationale holdningspapir på området med et ønske om at inspirere kardiologiske afdelinger til at implementere en palliativ indsats.

 

Link til denne side: