Søg
 

​En sygeplejerskes Corona-beretning:
Da hverdagen blev vendt på hovedet

 
 



Tomme gange og tomme stuer. Det var det syn, der mødte Bente Rehder, sygeplejerske fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Slagelse Sygehus, en mandag morgen tilbage i marts, da hun mødte op på det, som inden for få dage skulle blive til Covid-afsnittet på Slagelse Sygehus. Et afsnit, der lige om lidt skulle være klar med 48 nye sengepladser til at tage imod alvorlige syge, coronaramte patienter. Om det var for få eller for mange senge, vidste man ikke, men med dugfriske billeder fra Italienske sygehuse i erindringen – så var det bedre at tænke stort og ikke småt.

Bagsiden af medaljen
Bente lægger ikke skjul på, at opgaven med at udruste og bemande 48 senge på en helt nyetableret afdeling var enorm. Processen krævede et stærkt samarbejde mellem medarbejdere, som til daglig varetager et hav af forskellige funktioner på tværs af sygehuset. For ikke alene skulle en afdeling etableres helt fra bunden med alt, hvad det indebar af personale og inventar, så skulle personalet finde fodfæste på et nyt sted, blandt nye kollegaer og et nyt speciale. Det medførte usikkerhed hos personalet, der til tider følte sig utilstrækkelige, da mange stod over for nye typer af medicinske problemstillinger.

– På mange måder har det været virkelig kaotisk. Mange var bekymrede for, om deres indsats nu var god nok, og mange manglede det sikkerhedsnet, som de kendte fra deres vante omgivelser. Lige pludselig stod man blandt 30 nye kollegaer, der var pakket ind fra top til tå, så ofte anede man ikke, om det var en sygeplejerske, medicinstuderende eller en social- og sundhedsassistent, man stod overfor.

Og alt sammen mens der kontinuerligt skulle tages stilling til nye informationer og retningslinjer, som kom i en lind strøm.

– Der blev grædt mange tårer. Hele udviklingen gik simpelthen så hurtigt, og alle de spørgsmål og bekymringer, som løbende kom fra personalet, var så vanskelige at besvare. For hvordan kan man berolige dem, når det første de hører i fjernsynet, når de kommer hjem, er, at der mangler værnemidler?

At lægge skinnerne, mens toget kører
Den erfaring, som Bente havde med sig fra Ortopædkirurgisk Afdeling, hvor hun som Kvalitets- og Udviklingssygeplejerske fokuserer på diverse indsatser og projekter for at sikre bedre og mere hensigtsmæssige patientforløb, skulle vise sig at være en fordel på det nyetablerede Covid-afsnit. Hendes evne til at lægge mærke til, hvad der rører sig helt nede på gulvet, samt hvad der opleves som værende svært, kom nemlig til sin fulde ret.

– Der var egentlig ikke nogen, der fra starten af havde fortalt mig, hvad jeg skulle lave. Jeg fandt hurtigt selv ud af, at det, jeg kunne bidrage med på afdelingen var at fungere som et slags bindeled mellem de øverste beslutninger, der blev truffet af myndighederne og sygehusledelsen, og klinikerne.
Bente begyndte derfor at sende daglige nyhedsbreve, hvor hun sammenfattede al nødvendig information til personalet, som i den grad blev værdsat, idet det ofte besvarede de spørgsmål og tvivl, som de måtte brænde inde med.

– Os, der sidder lidt væk fra klinikken, kan godt have en tendens til at tro, at vi ved, hvad der fylder – men det gør vi ikke! Vi skal ud og spørge, og tage fat dér, hvor det fylder hos dem.

Og selvom det nogle gange var mindre udfordringer såsom ikke nok tid til vask af sikkerhedsbriller, som bekymrede personalet, er Bente ikke i tvivl om den værdi, som en løbende løsning af problemerne har bidraget med til hele processen. Og det har ikke mindst givet plads til at koncentrere sig om kerneopgaven – nemlig at passe de syge patienter.

– Jeg gik ofte ud til personalet og spurgte ”Hvad er det største problem, I står med lige nu?”. For når man står på gyngende grund, er det bare så sindssyg vigtigt, at de ting, der fylder og irriterer, bliver løst – og her skal man virkelig være lydhør. Det har givet utrolig meget værdi for mig.

Sammen om det enkelte patientforløb
Etableringsprocessen af Covid-afsnittet har givet Bente mange erfaringer, som er værd at tage med sig. Selvom nogle ting i bagklogskabens lys kunne være gjort bedre, så har det været enorm lærerigt at være i midten af så vigtig en tid. En ting, som hun især hæfter sig ved, er, at Corona-situationen har budt på et brud med den silotænkning, som af og til tenderer i sundhedsvæsnet. Bente sammenligner Covid-afdelingen med ”en vidensbank”, hvor et samarbejde på tværs af de forskellige specialer var en stor del af hverdagen, idet patienterne ofte fejlede andre ting end blot Covid-19, da de ankom til afsnittet.

– Jeg havde faktisk mega optur over, at den her ’sammen om’-tænkning fungerede på Corona-afsnittet. Jeg oplevede ikke længere de her barrierer, for alle var på usikker grund, og bød ind med hver deres kompetence og kundskaber. Vi var nemlig sammen om det enkelte patientforløb.

Slutresultatet for Bente er derfor klart – hun er sikker på, at det netop er grunden til, at de fleste patientforløb på Covid-afsnittet er endt positivt. Og derfor tillader hun sig også at tænke stort.

– Hvis vi kunne nedbryde siloerne og få ’sammen om’-tænkning helt ud i praksis i klinikken på hele sygehuset, så vil der være rigtig meget, som vi kunne løfte sammen.

Link til denne side:

Min Sundhedsplatform

MinSundhedsplatform.dk

Se din journal og dine prøvesvar på www.MinSundhedsplatform.dk