Søg
 
 
 
”Jeg har fået et forspring”
Isabella.jpg 
Da myndighederne tilbage i marts måned opfordrede både medicinstuderende og pensionerede læger til at gøre sig klar til at være en del af coronaberedskabet på landets sygehuse, var 26-årige Isabella Jonsson én af de mange medicinstuderende, som hoppede i arbejdstøjet til at assistere på Covid-afsnittet på Slagelse Sygehus. I dag, hvor normalen er genetableret, og Isabella er vendt tilbage til medicinstudiet og Kirurgisk Afdeling, kigger hun tilbage på sin tid på afsnittet med blandede følelser.

Opgaven voksen 
Med en forkærlighed for kirurgiske patienter og et lægevikariat fra Mave-Tarm Kirurgisk Afdeling på Slagelse Sygehus, havde Isabella ikke meget erfaring med medicinske patienter. At føle sig tryg i at assistere på det nyetablerede Covid-afsnit på Slagelse Sygehus krævede derfor først og fremmest omstillingsparathed og evnen til at tænke i helt nye baner. Alligevel følte Isabella sig rustet nok til at påtage sig det ansvar, som hun stod overfor at få.

– Når man er ung læge, så er alting jo nyt, udfordrende og lidt på dybt vand. Men jeg tror, at jeg har været hjulpet rigtig godt af, at jeg har haft et lægevikariat på Mave-Tarm Kirurgisk Afdeling, som har givet mig nogle kompetencer, der gør, at jeg kan lidt mere, end hvis man bare hev én ind fra gaden, fortæller Isabella, og tilføjer:

– Og derfor følte jeg, at det var en slags pligt, at jeg var nødt til at melde mig under fanen. Jeg har jo taget den her uddannelse, som gør, at jeg kan hjælpe med nogle ting, og det handlede rigtig meget om at løfte i flok.

På godt og ondt
Mange af de Covid-patienter, som Isabella skulle tilse, var ældre, svage borgere, som netop var den patientgruppe, som blev hårdt ramt af sygdommen. Og selvom Isabella forsøger som regel ikke at lade sig påvirke af sine patienters historie, så var der alligevel nogle af dem, der satte sine spor – både på godt og ondt.

– Der var simpelthen nogle patienter på den afdeling, der er gået lidt mere i hjertekulen end normalt, fordi de netop var så syge. Vi mistede et ægtepar inden for under et døgn, hvor vi måtte ringe til deres datter to gange i træk og fortælle de dårlige nyheder. Eller en anden patient, der efter mange dage i respirator, var så taknemmelig over, at vi ville hjælpe ham med at komme på fode igen. Det var en stor dag, da han blev udskrevet fra afdelingen. 

Og det var da også det, som drev Isabella til at komme på arbejde hver dag – muligheden for at være med til at hjælpe andre og gøre en forskel. 

Et forspring i arbejdslivet
Tiden på Covid-afsnittet har gjort, at Isabella tager en mere robust faglighed og noget mere selvtillid med sig, når hun skal bevæge sig videre ud i sit fremtidige arbejdsliv.

– Man skal ud og lære at være læge, og det har jeg til dels lært af at være her. Det har nok givet mig en form for forspring. Der er kommet noget ro og overskud omkring at skulle stå med respiratorisk udfordrede patienter. Det er en evig udvikling som ung læge at bygge en rygrad op, og få noget is i maven. Og når man får lidt succes i ens arbejdsliv, så bliver man også mere robust personligt, og får noget selvtillid, som jeg helt klart tager med mig videre.

Det er ikke kun selvtilliden, som Isabella har tanket op på, men hun er også blevet bekræftet i, at hun har valgt den rigtige karrievej.

– At stå midt i orkanens øje og opleve en situation, som vi forhåbentlig aldrig kommer til at opleve igen – det glemmer man aldrig. I det store billede ville jeg være foruden Corona, men hvis det skulle ske igen, så er vi klar – og så ved vi, hvad vi skal! Og så længe jeg føler, at jeg har gjort en forskel, så giver min hverdag mening – men jeg har også verdens bedste job i vente, så…

Link til denne side:

Min Sundhedsplatform

MinSundhedsplatform.dk

Se din journal og dine prøvesvar på www.MinSundhedsplatform.dk