Mange hospitaler inddeler deres patienter i tre hovedgrupper: Den første gruppe er de akutte patienter, hvor tiden mellem hver ankomst forekommer tilfældigt (stokastisk) og indlæggelsestiden ofte er begrænset til et døgn. Den anden gruppe er ambulante patienter, som er planlagt og ofte uden krav om en seng. Den tredje og sidste gruppe er de stationære indlæggelser. Disse består af en blanding af ankomster, som opstår tilfældigt og planlagt. De tilfældige indlæggelser udspringer som regel fra akutafdelingen, men nu henvist til et stationært sengeafsnit pga. patienternes tilstand. De planlagte indlæggelser opstår af forskellige årsager - eksempelvis som følge af en kirurgisk procedure.
BEDS er bygget på antagelsen om at patienter ankommer med en stationær intensitet til hospitalet, og at indlæggelsestidens fordeling også er stationær. Af denne årsag virker programmet kun for stationære sengeafsnit. Herudover antager programmet at tiden mellem hver ankomst følger en eksponentialfordeling, og at patienter er indlagt i eksponentialfordelt tid. På grund af den første antagelse fungerer BEDS bedst, når der er mange tilfældige indlæggelser i mikset af patienter, som ankommer til et sengeafsnit. I forhold til den sidste antagelse, så har det næsten ingen betydning for resultaterne hvilken fordeling, der faktisk beskriver indlæggelsestiden, hvis den første antagelse er overholdt.
Hent dokumentation, quick start guides og demomodeller til programmet.