Søg
 

Tendens til blødning

Et lavt antal blodplader kan føre til blødninger i huden.

Årsag til tendens til blødning

 

Blødning i huden kan ses som blå mærker eller røde blodudtrædninger på størrelse med et knappenålshoved. Et lavt antal af blodplader kan også medføre blødning fra slimhinder i næse, mund, tarm eller blære. Blødninger fra rifter og sår kan være længere tid om at stoppe.

 

Hvis dit antal af blodplader er nedsat, kan din medicinske kræftbehandling blive udsat. Hvis antallet af blodplader er meget lavt, kan der gives transfusion med blodplader.

 

Det, du selv kan gøre​

 

Hvis antallet af blodplader er nedsat, risikerer du let at komme til at bløde.

 
  • Vær forsigtig, når du bruger skarpe genstande.
  • Brug elektrisk barbermaskine i stedet for barberblade eller skraber.
  • Børst tænderne forsigtigt med en blød tandbørste.
  • Undgå at pudse næse for kraftigt.
  • Undgå tør hud og tørre læber. Brug fugtighedscreme og læbepomade.
  • Undgå forstoppelse.
  • Undgå smertestillende medicin med acetylsalicylsyre, for eksempel Kodimagnyl eller Magnyl, da de øger risikoen for blødning.
​Ved smerter anbefaler vi Paracetamol, som for eksempel Panodil, Pamol eller Pinex.

​Spørg altid sygeplejersken, hvis du er i tvivl.

 

Hvornår bør jeg kontakte afdelingen​

 

Ved uventet længerevarende blødning eller ved fremkomst af røde blodudtrækninger.​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
12.11.18
Opdateret
09.01.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/sptb