Søg
 

Blodprøve til måling af langtidsblodsukkeret (HbA1c)

Læs hvordan indsendelse af blodprøve til måling af langtidsblodsukkeret foregår.

​Formål

Formålet med undersøgelsen er at kontrollere din diabetes. Vi måler dit gennemsnitlige glukoseniveau i blodet i de seneste 8 -12 uger.

Husk at prøven skal tages og sendes en uge før dit næste besøg i diabetesambulatoriet.

Forberedelse

Du skal bruge det tilsendte eller udleverede prøvesæt, som indeholder en plastbeholder med glasrør, plastbeholder med blåt låg, blanket til prøvetagning, forsendelsesbeholder og en kuvert.


Sådan gør du

  • Vask og tør hænderne grundigt.

  • Stik dig i fingeren med din fingerprikker og lav en stor bloddråbe.

  • Fyld det lille glasrør med blod, glasset holdes opad og fyldes af sig selv.

  • Anbring det fyldte rør i plastbeholderen med blå prop og luk låget godt.

  • Ryst straks plastbeholderen kraftigt i 20 sek., indtil blodet er rystet helt ud af glasrøret.

  • Anbring et nummer med stregkode fra den medfølgende prøvetagningsblanket på plastbeholderen med det blå låg. Skriv dato på prøvetagningsblanketten.

  • Læg plastbeholderen med stregkoden ned i forsendelsesbeholderen.

  • Læg beholderen og prøvetagningsblanketten ned i den frankerede svarkuvert.

Forsendelse eller aflevering a​f prøven

Ved forsendelse skal du undlade at lægge kuverten i en postkasse på meget varme eller kolde dage. 

Kuverten kan også afleveres i de Klinisk Biokemiske ambulatorier på regionens sygehuse, sundhedscentre, akut- og sundhedshuse samt bylaboratorier.

Oplysninger om åbningstider, adresser med mere kan du finde på internettet: www.regionsjaelland.dk/sygehuse.

Spørgsmål til prøvetagning e​ller forsendelse

Hvis du har spørgsmål til prøvetagning eller forsendelse bedes du rette henvendelse til din diabetessygeplejerske.​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
16.03.18
Opdateret
16.03.18
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/skblbs