Igangsættelse af fødsel
Der kan være forskellige årsager til, at vi anbefaler at sætte din fødsel i gang. For eksempel: du har fået svangerskabsforgiftning, at barnet ikke vokser som det skal, du skal føde tvillinger, dit BMI er højt, du er gået næsten 2 uger over terminen. Igangsættelsen er et tilbud og bliver besluttet sammen med dig ved en samtale med en læge eller jordemoder.
Hvis du tidligere har født ved kejsersnit, vælges metode til igangsættelse altid i samråd med en fødselslæge.
Vi forklarer:
Hvorfor vi anbefaler at sætte din fødsel i gang
Hvilken metode vi anbefaler
Hvordan det foregår
Hvilke bivirkninger der kan være
Hvornår du skal møde
Hvis du ikke ønsker at blive sat i gang tilbydes du fortsat tæt kontrol i afdelingen.
Igangsættelse af fødslen kan være en langvarig proces og tage flere dage, på samme måde som en fødsel kan være det. Så det er vigtigt at væbne sig med tålmodighed.
Igangsættelse veksler mellem undersøgelser og behandling på sygehuset og perioder, hvor du skal vente på, at fødslen går i gang. I korte pauser mellem behandlinger kan du/I gå en tur eller vente i afdelingen. I de lange pauser kan du være derhjemme, hvis du endnu ikke har fået veer og ikke tidligere har fået lavet kejsersnit. Igangsættelsesmetoderne er hindesprængning, stikpiller til skeden, ballonkateter og vestimulerende drop og ofte omfatter en igangsættelse flere af metoderne.
Indledende undersøgelser på fødegangen
Normalt starter vi igangsættelse enten morgen eller aften afhængig af igangsættelsesmetode. Hvis vi har mange fødsler, kan vi blive nødt til at udsætte igangsættelsen. Når du kommer ind for at blive sat i gang, vil jordemoderen undersøge, om både du og barnet har det godt nok til at sætte fødslen igang. Jordemoderen vurderer barnets størrelse, og hvordan det ligger i livmoderen. Der køres en hjertelydskurve på barnet (CTG) i 20-30 minutter. Du får også målt blodtryk, puls og temperatur. Jordemoderen undersøger dig indvendigt for at finde ud af, hvilken igangsættelsesmetode, der vil være bedst for dig.
Valget afhænger af: • Hvor moden din livmoderhals og livmodermund er • Hvordan din graviditet og eventuelle tidligere fødsler er forløbet.
Hindesprængning
Hvis din livmoderhals (collum) er afkortet og/eller din livmodermund (orificium) har åbnet sig 2-3 cm, og barnets hoved står rigtigt i bækkenet, kan jordemoderen prikke hul på fosterhinderne (hindesprængning). Jordemoderen bruger en plastikpind, »en slags hæklenål«, som hun lægger mellem sine fingre. Der er ingen nerver i fosterhinderne, så det gør ikke ondt. Det, du mærker, vil derfor svare til en indvendig undersøgelse og kan føles ubehageligt. Hvis veerne ikke kommer af sig selv i løbet af 1-3 timer, vil du få tilbudt et drop med ve-stimulerende medicin.
Ulemper og bivirkninger ved hindesprængning Der er en lille risiko for, at navlesnoren kan komme i klemme, efter vandet er gået eller for, at der kommer blødning fra moderkagen, når fosterhinderne brister.
Stikpiller Hvis din livmoderhals og livmodermund er umodne, anbefaler vi at du bliver sat i gang med hormonet prostaglandin (misoprostol eller dinoprostol), som kan modne din livmoderhals og nogle gange give veer. Begge dele gives som stikpiller, der lægges højt op i skeden bag livmoderhalsen. Det kan enten gives som vaginalindlæg Misodel®, eller som stikpiller Prostin E2®. Er du førstegangsfødende og hvis du er længere henne end 37 uger i din graviditet, anbefaler vi igangsættelse med vaginalindlæg Misodel®.
Igangsættelse med Misodel® vaginalindlæg Misodel® vaginalindlæg er en stikpille, som langsomt afgiver stoffet misoprostol i små doser over 24 timer, og som kan fjernes igen ved at trække i det bånd, som tabletten ligger i. Misodel® lægges op om aftenen og du skal blive i afdelingen. Hvis ikke fødslen er gået igang efter det første døgn, og det ikke kan lade sig gøre, at prikke hul på fosterhinderne, tilbyder vi at fortsætte igangsættelsen med et ballonkateter.
Igangsættelse med stikpille Prostin E2® 1. igangsættelsesdag Hvis de indledende undersøgelser er normale vil du få lagt en stikpille op i skeden højst 2 gange på en dag og med cirka 6 timers mellemrum. Du skal ligge ned den første halve time efter. Mens du ligger, observerer vi barnets hjertelyd med CTG. Herefter kan du bevæge dig frit – og afhængigt af situationen kan du tage hjem eller gå en tur. Pillen kan begynde at virke i løbet af nogle timer. Nogle kvinder får menstruationslignende smerter og sammentrækninger i livmoderen. Andre mærker ingenting. Du skal kontakte afdelingen når du får veer, hvis vandet går eller du begynder at bløde. Efter 6 timer får du igen kørt en CTG og du bliver undersøgt indvendigt. Hvis din livmoderhals fortsat er umoden, lægger vi stikpille nr. 2. Når behandlingen er slut, aftaler du med jordemoderen, om du kan tage hjem og afvente veer eller skal forblive i afdelingen
2. igangsættelsesdag med Prostin E2® Samme procedure som 1. dag gentages. Hvis du stadig ikke har fået veer efter 2 dage med igangsættelse med Prostin E2®, og der ikke kan prikkes hul på fosterhinderne, vil vi tilbyde at lægge et ballonkateter.
Forskellen på Misodel® og Prostin E2® Misodel® indeholder misoprostol og Prostin E2® indeholder Dinoprostin. Misodel® vagitorie ligger i et bånd og kan derfor trækkes ud når fødslen er igang. Sammenlignet med Prostin E2® giver Misodel® kortere fødselsforløb, men til gengæld også lidt oftere hyppige veer. Begge præparater er godkendt til igangsættelse af fødslen.
Ulemper og bivirkninger misoprostol/dinoproston En del kvinder får lidt diarré, kvalme eller hovedpine af pillerne. Man kan også få hududslæt eller feber. Der eksisterer desuden en meget lille risiko for, at livmoderen reagerer kraftigt på igangsættelsespillerne med voldsomme eller hyppige veer.
Ballonkateter Et ballonkateter er et blødt gummirør, der føres op gennem livmoderhalsen ved en gynækologisk undersøgelse. I enden af kateteret findes to balloner, der efter oplægning fyldes med saltvand. Ballonerne påvirker livmoderhalsen, så den afkortes – og får livmodermunden til at åbne sig lidt. Ballonkateteret lægges om aftenen og skal ligge i 8-12 timer. Oplægningen foretages af en læge. Det kan være lidt ubehageligt at få lagt kateteret op – og du kan få murrende smerter og sammentrækninger i livmoderen. I de fleste tilfælde kan du tage hjem og sove. Det gælder dog ikke, hvis du tidligere har født ved kejsersnit. Får du smerter, må du tage 1 gram paracetamol. Du skal ringe til fødeafsnittet, hvis du får vandafgang, veer, begynder at bløde eller du får feber. Næste morgen fjerner jordemoderen kateteret – og undersøger, om livmodermunden er så åben, at der kan prikkes hul på fosterhinderne.
Ulemper og bivirkninger ved ballonkateter Ballonkateteret giver ofte menstruationslignende smerter. Disse kan mindskes ved at fjerne noget af det vand, der er sprøjtet ind i ballonerne.
Vestimulerende drop Hvis du ikke har fået regelmæssige gode veer, efter at der er prikket hul på fosterhinden eller hvis du har veer der ikke er effektive nok til at åbne livmodermunden, kan du få et vestimulerende drop. Det ve-stimulerende hormon Syntocinon® skal du have direkte ind i blodet, derfor får du lagt et tyndt, blødt plastikrør i en blodåre på oversiden af hånden (venflon). Herigennem gives en opløsning af saltvand og syntocinon® som styres ved hjælp af en dråbetæller, så vi hele tiden ved, hvor meget du får. Syntocinon® er et kunstigt hormon. Det er identisk med hormonet oxytocin, som kroppen selv producerer – og som giver veer. Jordemoderen regulerer på droppet indtil veerne er godt i gang og sikrer sig undervejs, at der er pause mellem veerne. Hvis du får for mange veer, dvs flere end 5 på 10 minutter, vil droppet blive skruet ned. Det er meget forskelligt, hvor længe der går, før veerne starter eller bliver gode nok. Ofte går der flere timer. Veerne og barnets hjertelyd bliver overvåget undervejs med CTG.
Ulempe ved igangsættelse generelt Du skal være forberedt på, at det kan tage flere dage, før fødslen går i gang. Derfor kan fødslen føles længere – og du tilbringer mere tid på hospitalet. Det er en god idé at medbringe læsestof eller anden tidsfordriv. Evt. ledsager kan købe mad og drikke i sygehusets café. Igangsættelse øger ikke i sig selv risikoen for indgreb som kejsersnit og sugekop. Men fødslen vil i højere grad blive overvåget med CTG, og du kan derfor ikke føde i vand. Der er større risiko for, at du skal have drop med ve-stimulerende medicin. Det kan desuden ske, at veerne bliver for hyppige, så vi må behandle med vehæmmende medicin. I sjældne tilfælde kan vi ikke få sat fødslen i gang. Du/I får tilbud om en samtale med en læge, som vil forklare, hvilke muligheder der er.
Hvis du og dine pårørende er i tvivl om noget, er I altid velkomne til at kontakte jordemødrene på fødegangen. Med venlig hilsen Jordemødre, plejepersonale og læger.