Søg
 

Socialpædiatri

Undersøgelse og behandling af børn og unge med sygdomsmæssige tegn på, at de ikke trives eller har det godt.

Undersøgelse og behandling

​I socialpædiatrisk ambulatorium på Slagelse sygehus, modtager vi børn og unge henvist fra egen læge og Børne-Unge forvaltningen i kommunen.
 
 

Målgruppen er børn og unge med sygdomsmæssige tegn på, at de ikke trives og har det godt. Symptomerne eller problemstillingerne kan for eksempel være:

 
  • hovedpine
  • mavepine
  • svimmelhed
  • kvalme
  • diffuse smerter
  • besvimelse
  • søvnforstyrrelse
  • overvægt
  • spiseforstyrrelse med mere.

​En del af disse børn kan ofte have ofte et højt fravær fra skolen.

Faciliteter​

 

Det socialpædiatriske team består af en læge og to sygeplejersker. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med socialrådgiver og psykolog, der begge er ansat på Næstved sygehus.

 

Ved første be​søg

 

Vi taler sammen om barnets/den unges symptomer og almene situation både hjemme og i skolen. Barnet bliver undersøgt af lægen og bliver vejet og målt og sammen ligger vi en plan for det videre forløb. 

 

Det kan for eksempel være, at barnet skal have taget blodprøver, have undersøgt urin og afføring, hvilket gøres hjemme, henvises til ultralydsundersøgelse, henvises til vurdering hos fysio-/ergoterapeut. Kommunens sagsbehandler vil blive inddraget ved behov.

 

Hele konsultationen varer cirka 1 time.

 

Ofte drøfter vi efterfølgende problemstillingen samt det videre forløb med vores tværfaglige team, som er bestående af læge, sygeplejersker, psykolog og socialrådgiver, for på den måde at kunne hjælpe jer på den bedst mulige måde.

 

Det videre forløb​

 

Vi vil efter behov aftale et opfølgende besøg i Børneambulatoriet efter 3-6 mdr. Her skal i forvente at afsætte ½-1 time til besøget.​

 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
18.05.18
Opdateret
04.10.22
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/sbsp
Børne- og Ungeambulatoriet
Slagelse Sygehus
Fælledvej 2C
4200 Slagelse
Tlf. 58 55 34 00