I ambulatoriet arbejder specialuddannede sygeplejersker og læger. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvordan lige netop dit problem kan løses. Det er altid en læge og en sygeplejerske, du møder, første gang du kommer.
Ved
første besøg
Inden du kommer første gang, synes vi,
det er godt, at du ved, hvad skal foregå. Derfor skriver vi lidt om det. Så
skal du ikke gå og være bekymret, men kan i stedet glæde dig til at komme i
ambulatoriet og få hjælp.
Er du nyhenvist – dvs. det er dit 1. besøg hos os:
Vi sætter oftest 1 time af til dit
første besøg.
Har du fået tilsendt nogle skemaer, er
det vigtigt at de er udfyldt og medbringes. Her finder du væske/vandladningskemaer (pdf), som du selv kan printe ud og udfylde
Du skal i tre dage skrive ned, hvor
meget du drikker, og på hvilke tidspunkt af dagen du drikker.
Du skal også skrive, hvor meget du
tisser, hver gang du er på toilettet. Du kan for eksempel bruge et litermål til
at tisse i. Når du har målt, hvor meget du har tisset, skal du skrive det ind i
skemaet.
Weekend
er bedst
Det bedste er at
udfylde skemaet i en weekend, hvor du har tid til det, og ikke er i skole eller
børnehave. Det er meget vigtigt, at du laver skemaet. Oplysningerne på skemaet
bruger vi til at se om din urinblære arbejder som den skal i forhold til din
alder. Det er vigtigt, for at vi kan finde en god behandling til dig. Skemaet
tager du med, når du kommer
Når du kommer i ambulatoriet, vil du blive bedt om at
måle din høje og vægt.
Evt. vil vi gerne måle dit blodtryk.
Dvs. du får en manchet omkring din ene overarm. Den bliver pustet op og vil
kortvarig stramme lidt om armen, for luften siver ud igen – og vi kan tage
manchetten af igen.
Afhængig af dine symptomer og alder, vil
du også blive bedt om at tisse i et bæger eller på et lidt specielt toilet, der
måler hvor godt du tisser. De undersøgelser laver du selvfølgelig ude på
toilettet enten alene eller sammen med din mor eller far. Det er derfor altid
godt at drikke godt, inden du møder i ambulatoriet. På den måde sikrer vi de bedste
undersøgelsesresultater, såfremt vil skal undersøge din tis.
Blæreskanning
Vi skanner din blære, når du har været
ude at tisse. Så kan vi se om du tømmer den helt, som man skal. Du får lidt
kold creme på maven og det kilder lidt, men det gør ikke ondt.
Hvis du fx har haft nyrebækkenbetændelse, vil vi også
rigtig gerne scanne dine nyrer og nedre urinveje. Du vil blive henvist til røntgenafdelingen,
som laver skanningen. Denne undersøgelse vil du blive indkaldt til en anden
dag.
Du kan evt. få besked om at du skal tisse i en dunk
når du kommer, som så skal sendes til undersøgelse. Det vil du selvfølgelig få
meget mere at vide om, såfremt det bliver aktuelt.
Har du tisseproblemer, hyppige urinvejsinfektioner og
evt. haft nyrebækkenbetændelse, vil vi også spørge ind til hvordan din afføring
fungerer og evt. scanne din mave for at se om det kan være forstoppelse der er
årsagen til dette.
Det
videre forløb
Når vi har lavet alle disse
undersøgelser aftaler vi, hvordan vi skal hjælpe dig.
Enten afsluttes du eller også vil du få
en opfølgningstid eller kontroltid hos os af ½ times varighed.
Hvordan kan man
kontakte os
Imellem aftalerne i ambulatoriet vil I altid kunne kontakte
os på tlf. 58553400 mellem kl. 8 og 15 i forhold til jeres barns
problematikker, hvis I har behov.
Udeblivelse
Udeblivelse
uden afbud kan resultere i en afslutning af barnets forløb i ambulatoriet, idet
vi regner med, at I ikke har brug for tiden. Vi modtager gerne genhenvisning
via egen læge.