Søg
 

Hjertesygdomme

Undersøgelse og behandling af hjertesygdomme hos børn og unge under 18 år.

Ved første besøg

Ved første besøg mødes I med en børnelæge med speciale i børnehjertesygdomme samt en sygeplejerske, hvor vi har en samtale om de symptomer/årsager som ligger til grund for besøget. Undersøgelsen foregår på vores Neonatalafdeling på Børne- og Ungeafdelingen. Se kontaktoplysninger.

 

Herefter udføres en hjerteskanning (EKKO), som er vigtig for at afklare mistanken om medfødte hjertefejl, eller påvirkning af hjertet på grund af andre grundsygdomme.​

 

Der vil eventuelt blive taget et hjertekardiogram (EKG), som er vigtigt i forhold til vurdering af rytmeforstyrrelser. Der kan også forekomme blodtryksmåling samt højde- og vægtmåling.

 

EKKO og EKG foretages mens barnet ligger på en briks med bar overkrop. Vi kan tilbyde et lille klæde til at dække sig med. 

For mindre børn er det en god ide at medbringe sut, sutteflaske, nusseklud, bamse eller andre ting der giver tryghed. Film på Ipad eller mobil må gerne medbringes. Små børn kan evt. ligge på forældrenes mave under undersøgelsen

 

Hvis der er behov for blodtryksmåling, højde og vægt, gøres det efter EKKO og EKG.

 

Selve undersøgelsen tager fra 10-20 min.

 

Det videre fo​rløb

 

Inden besøget afsluttes, får barn/ung og forældre en grundig forklaring på evt. fund, om der er behov for yderligere undersøgelser, eller kontrol i Børnehjerteambulatoriet.​

 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
16.05.18
Opdateret
04.10.22
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/sbhs
Neonatalafdelingen: Ekkokardiografi
Slagelse Sygehus
Fælledvej 13, stuen
4200 Slagelse
Tlf. 58 55 34 21