Søg
 

Røntgen

Vi laver røntgenundersøgelser af alle dele af kroppen. Røntgen bruges blandt andet til at afgøre om, der er brud på knogler.

Hvis du har en elektronisk henvisning fra lægen for en røntgenundersøgelse af hjerte eller lunger og knogler, kan du møde op uden tidsbestilling. Det kræver blot, at henvisningen ikke er mere end 1 uge gammel.

Vær opmærksom på, at det kan tage op til 2 timer før afdelingen modtager den elektroniske henvisning fra lægen.
 
Drop-in gælder kun selvhjulpne patienter, som selv kan stå og ikke har behov for tolk.
Patienterne skal være over 7 år gamle.

 

Film om røntgenundersøgelse

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/12319104.ihtml/player.html?token=ac932d6e3e15f168c9ec0545b989d646&source=embed&photo%5fid=12179217">


Afbud, ny tid eller forsinket
Hvis du er nødt til at melde afbud, ønsker at ændre din tid eller hvis du er forsinket, skal du give os besked så hurtigt som muligt.

Få svar på dine spørgsmål

Har du spørgsmål før eller efter din undersøgelse, er du velkommen til at ringe til os.

Tlf. 58 55 93 63
Telefontid på hverdage kl. 8-15


 Åbningstid

Vi har åbent alle hverdage kl. 08.00-15.00 

Røntgen: Fælledvej 13, indgang 13


Forberedelse

Nogle undersøgelser kræver, at du forbereder dig hjemmefra. Det kan for eksempel være, at du skal faste. Det står i din indkaldelse, hvis du skal forberede dig.

Hvor lang tid tager undersøgelsen?

Det kommer an på, hvilken del af kroppen, vi skal røntgenundersøge, og hvor mange billeder, vi skal tage. Normalt tager selve undersøgelsen 10-30 minutter.


Forsinkelse

Hver dag har vi mange patienter til undersøgelse. Hvis der kommer patienter med akut og alvorlig sygdom, kan vi blive nødt til at rykke vores aftale med dig.

Vi gør alt, hvad vi kan for at overholde de aftalte tider, og vi informerer dig løbende, hvis vi er forsinkede.


Hvornår får jeg svar?

Afhængig af undersøgelsen, får du enten svaret med det samme, eller også får du svar fra den læge eller afdeling, der har henvist dig.​​


​Varianter af røntgenundersøgelser

Vi laver mange forskellige undersøgelser med røntgen.

Du kan læse mere om røntgenundersøgelser af forskellige dele af kroppen i Patienthåndbogen.​​


Information om ventetider

Du kan finde informationer om ventetider for at komme til CT-skanning på Region Sjællands sygehuse på www.venteinfo.dk.
​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
10.09.15
Opdateret
09.08.21
Link til denne side:
Andre sider under Undersøgelser
 

 Kontakt os

 
Røntgen
Radiologisk Afdeling
Slagelse Sygehus
Fælledvej 13
4200 Slagelse
Tlf. 58 55 93 63
Telefontid: Hverdage kl. 8.00-15.00