Undersøgelsen
Du skal drikke mindst 1 liter væske, senest 1 time før undersøgelsen.
Du må herefter IKKE tømme blæren før undersøgelsen.
Der er i øvrigt ingen forberedelse til undersøgelsen.
Selve undersøgelsen
Undersøgelsen varer ca. 15 min.
Du skal ligge på et leje under undersøgelsen.
Området, der skal ultralydsskannes, skal være bart og smøres med vandopløselig gelé.
Lægen fører et ultralydshoved hen over huden. Ultralydssignalerne ses på en skærm.
Efter undersøgelsen fjernes gelen med en klud.
Efter undersøgelsen
Du må gå på toilettet umiddelbart efter undersøgelsen.
Der er i øvrigt ingen forholdsregler efter undersøgelsen.
Hvor er der svar på undersøgelsen?
Radiologisk Afdeling sender svaret på undersøgelsen til den læge eller
afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.
Nogle vigtige oplysninger
Vi beder dig snarest kontakte Radiologisk Afdeling, hvis:
- Du har spørgsmål til undersøgelsen
- Du er forhindret i at komme på aftalte tidspunkt.
Du kan læse mere på Generel information om ultralydsskanning eller på Patienthåndbogen.