Søg
 

CT-skanning - uden kontrast

CT-skanning uden kontrast foregår på Radiologisk Afdeling. Læs informationer om undersøgelsen her.

Film: Sådan foregår en CT-skanning​

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/12319430.ihtml/player.html?source=share&photo%5fid=12179219">

 
CT Scan
 
CT tarama
 
CT-skeniranje
 

Hvad er en CT-skanning?

En CT-skanning er en røntgenundersøgelse, der ved hjælp af en computer fremstiller tværsnitsbilleder af kroppen og organerne.


På undersøgelsesdagen

Du skal fjerne metalgenstande (f.eks. halskæder, piercinger, BH og trøjer/bluser med metal) fra det område, der skal undersøges. 


Selve undersøgelsen

Undersøgelsen tager 15 - 30 minutter. 

Personalet, der udfører undersøgelsen, vil være i kontakt med dig hele tiden. Mens du bliver skannet, ligger du på et leje, der bevæger sig. Du har god plads omkring dig. 

Det er vigtigt, at du ligger helt stille mens undersøgelsen laves.

Se film og læs mere om undersøgelsen her.


Efter CT-skanning

Der er ingen forholdsregler efter undersøgelsen.


Hvordan får du svar på CT-skanningen?

Radiologisk Afdeling sender svaret på undersøgelsen til den læge eller afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.


Nogle vigtige oplysninger

Vi beder dig snarest kontakte Radiologisk Afdeling, hvis:

  • der er mulighed for, at du er gravid
  • du har spørgsmål til undersøgelsen
  • du er forhindret i at komme på aftalte tidspunkt.

Kontaktoplysninger med telefonnummer og mailadresse er oplyst i dit indkaldelsesbrev.

​Du kan læse mere på Generel information om CT-skanning eller på Patienthåndbogen.​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
18.07.16
Opdateret
22.04.21
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/srctuf
 

 Kontakt os

 
CT-skanning
Radiologisk Afdeling
Slagelse Sygehus
Fælledvej 13
4200 Slagelse
Bygning 45, stuen
Tlf. 58 55 93 54
Mandag til torsdag kl. 9.00 - 15.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00