Besøgstid
Vi har som udgangspunkt fri besøgstid. Du kan komme på besøg, når det passer patienten og dig bedst.
Nogle afdelinger eller afsnit kan dog fortsat have besøgsrestriktioner som følge af covid-19, hvis særlige hensyn kræver det. Læs nærmere på den enkelte afdelings side.
Find afdelinger og afsnit på hospitalet
På alle afdelinger kan det desuden ske, at personalet beder dig undgå bestemte tidspunkter af hensyn til patienterne.
Syg eller sløj
Hvis du er syg eller sløj, så vent med besøget. Patienter er meget sårbare over for infektioner.
Hygiejne
Husk at vaske og spritte dine hænder.
Opholdsrum
Brug opholdsrummene til besøg, hvis det er muligt. Specielt hvis din pårørende er indlagt på en stue med flere senge.