Søg
 

Om Sjællands Universitetshospital, Roskilde

På denne side kan du finde fakta om Sjællands Universitetshospital, Roskilde og downloade vores velkomstfoldere.



Sjællands Universitetshospital, Roskilde er et af to specialsygehuse i Region Sjælland. Sjællands Universitetshospital, Roskilde er Region Sjællands mest specialiserede hospital og tilbyder specialiseret behandling inden for en lang række sygdomme. Hospitalet har også specialiserede tilbud på de andre sygehuse i Region Sjælland.

Hospitalet tilbyder behandlinger inden for:

  • Kirurgi (sygdomme i mave og tarm, galdesten, brok, hæmorider, blindtarmsbetændelse og tarmslyng)

  • Medicinske sygdomme (sygdomme i hjerte, mave, tarm, lever, lunge, nyre, hypofyse og binyre samt sukkersyge og allergi)

  • Kræftsygdomme (sygdomme i bryst, tyktarm/endetarm, modermærker, hud, lunger, blod, lymfer, knoglemarv og æggestokke). Der er tilbud om rekonstruktion af bryst samt om lindring til patienter, der ikke kan helbredes for deres sygdom

  • Kvindesygdomme, graviditet og fødsler (fødselshjælp, barselspleje, nakkefolds- og misdannelsesscanning samt sygdomme i underlivet) og de fleste former for fertilitetsbehandling

  • Børne- og ungesygdomme (et tilbud til de 0 -18-årige med medicinske sygdomme samt nyfødte og for tidligt fødte børn)

Hospitalet har også en række specialiserede behandlingstilbud, hvor patienter ofte henvises fra hele Region Sjælland:

  • Inden for hjertesygdomme tilbydes behandling til patienter med blodprop i hjertet samt udredning og behandling af mange andre sygdomme i hjerte, som for eksempel anlæggelse af pacemakere og ballonudvidelser

  • Inden for kræftsygdomme tilbydes udredning og behandling af kræft i lunger, hjerne, blære, tarm og hud

  • Inden for hjerne- og nervesygdomme behandles sygdomme i hjernen (herunder også blodprop) samt i rygmarv, nerver og muskler

  • Inden for blodsygdomme tilbydes behandling af for eksempel lymfeknude- og knoglemarvskræft og leukæmi

  • Inden for sygdomme i huden tilbydes behandling for eksempelvis eksem, sår og hudkræft

  • Inden for øjensygdomme behandles blandt andet patienter med alderspletter på nethinden (våd AMD)

  • På operationsområdet råder hospitalet over en moderne robot, der giver mulighed for at bruge de nyeste operationsteknikker, som giver en mere skånsom kirurgi

På Sjællands Universitetshospital, Roskilde er der en døgnåben skadestue, som er bemandet med sygeplejersker. Der er læger tilstede mellem kl. 12 og 22.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde har endvidere en enhed for Tværfaglig Udredning og Behandling, hvor patienter får foretaget alle undersøgelser efter princippet »samme dag under samme tag«.

På Sjællands Universitetshospital, Roskilde er forskning prioriteret meget højt på tværs af alle afdelinger. Forskningen foregår i samarbejde med andre forskningsinstitutioner i Danmark og forskere fra både ind- og udland.

Hospitalet er desuden et stort uddannelsessted for mange forskellige faggrupper. Fra læge- og sygeplejerskestuderende til social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, radiografer, lægesekretærer, reddere, serviceassistenter m.fl.

Fremtidens hospital

Når byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge er helt færdigt i 2022, vil de fleste behandlingstilbud blive flyttet til universitetshospitalet.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde vil fortsat have en skadestue og være et specialhospital, der tager imod patienter fra lokalområdet med kroniske sygdomme til ambulant behandling. På hospitalet vil der også være genoptræningsfaciliteter og patientskoler til for eksempel patienter med KOL, diabetes og kroniske ryglidelser.

Med flytningen af tilbud til Sjællands Universitetshospital i Køge bliver der ledig plads på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Pladsen kan udnyttes til at udvikle ny viden om behandlinger og patientforløb og til at teste nye former for organisering, ledelse og samarbejde mellem et hospital og institutioner, virksomheder, patienter og kommuner.​ ​

Velkomstfoldere

Sjællands Universitetshospital, Roskilde hører under Region Sjælland, der driver og udvikler sygehusene i Holbæk, Køge, Roskilde, Ringsted, Næstved, Slagelse og Nykøbing F.

Fakta

Her kan du finde fakta om Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

EAN-numre for Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge

På nedenstående link kan du finde EAN-nr. til forskellige afdelinger på Sjællands Universitetshospital.

Oprettet
01.11.12
Opdateret
04.07.18
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Sjællands Universitetshospital
Roskilde
Sygehusvej 10
4000 Roskilde
Tlf. 46 32 32 00
Fax 46 32 10 55