På Urologisk Afdeling foregår alle forberedelser til operation på sengeafsnit D31, hvor vi har to undersøgelsesrum.
Sådan foregår forberedelse inden operation
Du skal:
Tale med en læge om operation
Tale med en sygeplejerske om indlæggelse
Tale med en narkoselæge om bedøvelse
Give en blodprøve
Give en urinprøve
Eventuelt have taget mål til støttestrømper
Have en indsprøjtning med blodfortyndende medicin, der forebygger blodpropper
I visse tilfælde have udleveret proteindrikke, afføringsmiddel og en recept til håndkøbsmedicin, du skal købe inden operationen.
Hvor lang tid tager forberedelsen?
Du skal regne med at være på sygehuset fra det tidspunkt, du er indkaldt, til cirka kl. 14.
Stil dine spørgsmål - tag en pårørende med
Husk at stille de spørgsmål, du har, ved forberedelsen. Det kan være en god idé at skrive dem ned hjemmefra.
Du er også velkommen til at tage en pårørende med, så I kan hjælpe hinanden med at huske vigtig information.