Søg
 

Modtagelse, ventetid og behandling

Skadestuen i Roskilde er bemandet med læger og behandlersygeplejersker hele døgnet, alle ugens dage.

Adresse<br />
Adresse
Skadestue
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sygehusvej 12
4000 Roskilde
Ring til os<br />
Ring til os
Ring 1818

Akuttelefonen - visitation

Husk, at du altid skal ringe til Skadetelefonen 1818, før du møder op på skadestuen. Hørehæmmede kan møde op uden at ringe først.

I Skadetelefonen gør vi alt, hvad vi kan, for at lave korrekte vurderinger, så du ikke bliver udsat for unødvendig transport. I mange tilfælde er det, efter samtalen med Skadetelefonen, ikke nødvendigt at møde op i Skadestuen.  Men det kan være svært at lave den helt rigtige vurdering via en telefonsamtale.

Du kan blive henvist til et af Region Sjællands fire akutsygehuse i Slagelse, Nykøbing F., Holbæk eller Køge.​

Når du ankommer til skadestuen - modtagelse

Når du kommer til skadestuen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, skal du altid meddele personalet, at du er kommet. Du bliver modtaget af en specialuddannet sygeplejerske, der vurderer din skade.


Ventetid og prioritering

Hvis der er mange patienter i skadestuens venteværelse, kan det være svært at overskue, hvor lang tid du skal vente. Du er altid velkommen til at spørge personalet.

Patienterne bliver som regel behandlet i samme rækkefølge, som de ankommer, men alvorlige skader bliver prioriteret højest. Hvis små eller mindre børn har brug for hjælp, kommer de hurtigere til behandling end voksne.

Når du venter, kan det være, at din skade ikke længere synes så slem som først antaget, og at du derfor tager hjem uden behandling. Før du tager hjem, beder vi dig om at give besked til personalet, så vi ved, hvordan det står til med dig.


Behandling

Mange skader kan behandles af en behandlersygeplejerske. På Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er skadestuen bemandet med læger og behandlersygeplejersker hele døgnet, alle ugens dage.
Vi bestræber os på at gøre ventetiden så kort som muligt.


Spørg personalet

Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet med dine spørgsmål. Vi vil altid forsøge at besvare dem bedst muligt.​

Oprettet
27.03.12
Opdateret
10.10.22
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/rsm