Undersøgelse og behandling
Vi behandler patienter med benigne lidelser i brystet og brystkræft. De væsentligste områder dækker:
- Brystkorrektion
- Brystrekonstruktion
- Brystkræft og tilbagefald af brystkræft
- Onkoplastisk brystkirurgi
Dit forløb
Som nyhenvist patient møder du i brystkirurgisk ambulatorium til undersøgelse og planlægning af det videre forløb.
I de fleste tilfælde vil du være henvist til brystkirurgisk ambulatorium på baggrund af et fund ved mammografi.
Som patient kan du melde din ankomst til begge ambulatorier på velkomststander/tjek-in-maskine ved receptionen (både ved at taste cpr.nr. og anvende sygesikringskort).
På Afsnit for Brystundersøgelser, hvor mammografien foretages, får du udleveret en kuvert med forskellige informationsmateriale samt nogle skemaer. Det er vigtigt, at du udfylder skemaerne og medbringer dem ved dit første besøg i brystkirurgisk ambulatorium.
I sjældne tilfælde kan din praktiserende læge vælge at henvise dig direkte til brystkirurgisk ambulatorium. I så fald vil du modtage et indkaldelsesbrev, informationsmateriale og skemaer i din eBoks (hvis du har fravalgt eBoks, vil du modtage et almindeligt brev). Hvis du ikke har mulighed for at printe skemaerne ud, kan du få dem udleveret hos sekretæren i skranken, og du kan udfylde dem i venteværelset.
Ved dit første besøg i brystkirurgisk ambulatorium bliver der lagt en plan for, hvad der videre skal foregå. Hvis vi vurderer, at du skal opereres, vil operationen foregå på et senere tidspunkt i dagkirurgisk afsnit.
Du kan komme i kontakt med din kontaktsygeplejerske ved at ringe til brystkirurgisk ambulatorium, hvor en lægesekretær kan lægge besked. Det er også muligt muligt at skrive til afsnittet via
minSP.
Vi har mange ambulatoriestuer med forskellige funktioner. Du kan derfor ikke regne med at blive kaldt ind i samme rækkefølge, som du er mødt.