Generelt om behandling af kræft

Hvis kræften er begrænset, kan en kirurg ofte fjerne det syge væv ved en operation. Medicinsk kræftbehandling og stråleterapi kan bruges forebyggende efter operation, for at mindske risikoen for senere tilbagefald af sygdommen. 

Kræftbehandling vil ofte være kombineret af de tre behandlingstyper.

Er kræften derimod mere udbredt, bruges stråleterapi og/eller medicinsk kræftbehandling. Det normale væv tåler mere end kræftvæv og kan derfor bedre tåle stråleterapi og medicinsk kræftbehandling. Behandlingen tilsigter derfor, at kræftvævet dør, mens det normale væv lever videre.

Medicinsk kræftbehandling omfatter kemoterapi, hormoner og antihormoner og nye former, der kaldes for målrettet biologisk behandling. 

Kemoterapi og de målrettede biologiske behandlinger gives enten direkte i en blodåre (drop) eller i tabletform. 

Hormoner og antihormoner gives oftest i tabletform. Normalt kombineres flere forskellige stoffer, afhængig af sygdommen.

Læs mere om kræftbehandling og gode råd og vejledning på Onkologisk Ambulatorium​.

Til strålebehandling anvendes røntgenstråler og elektrostråler.

Stråleapparatet sender strålerne præcist igennem det afgrænsede område af din krop, hvor kræften sidder. Strålebehandling gives oftest som udvendig behandling, men ved visse sygdomme kan indvendig strålebehandling anvendes.

Læs mere om strålebehandling i Stråleterapien på Næstved Sygehus​​.

Træthed er en meget hyppig gene i forbindelse med operation og behandling af kræft. Træthed kaldes i denne forbindelse også fatigue og opleves anderledes end den træthed, som du måske kender fra tidligere. Du kan således opleve, at der ikke altid er sammenhæng mellem, hvor meget du laver, og hvor træt du bliver.

Almindelig træthed forsvinder, når kroppen får søvn og hvile, men søvn og hvile hjælper ikke nok på den længerevarende træthed. Trætheden kan påvirke dit humør og føles mere udmattende, end du er vant til. Det er meget forskelligt, i hvor høj grad man oplever træthed.

Trætheden kan have mange årsager, blandt andet operation, behandling, bivirkninger, bekymringer, angst og usikkerhed for fremtiden. Det kan være nødvendigt at hvile mere, men det er samtidig vigtigt, at det kun bliver små hvil i løbet af dagen for ikke at påvirke nattesøvnen. 

Motion har vist sig at have en gavnlig effekt på trætheden. Selv lidt motion har betydning, så det er vigtigt med daglig bevægelse. Prioritering af dine aktiviteter kan blive en nødvendighed for, at du har kræfter til det, som du helst vil. 

Det er også en god idé at lave nogle mindre mål for dine aktiviteter, så du har større mulighed for at nå målene. 

Efter endt behandling vil trætheden aftage, men det er individuelt, hvor lang tid der går, før den er helt forsvundet. Oplever du træthed, så tal med personalet på din afdeling.

Sygdom og behandling kan give problemer med hukommelsen og koncentrationen. Disse problemer aftager og forsvinder oftest af sig selv i løbet af cirka et års tid efter afsluttet behandling.

At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet.

Mange spørgsmål melder sig - og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og sygeplejersken på afdelingen og er kommet hjem.

Afdelingens personale giver dig råd, støtte og vejledning om din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du gerne vil have informationerne gentaget. 

Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned og tage dem med, næste gang du kommer i afdelingen.

De fleste der får en kræftsygdom og skal i behandling, har brug for ekstra omsorg og støtte fra familie og venner.

Det kan være af stor betydning for dig og dine nærmeste, at være sammen med familie og venner i det omfang, du har overskud til det. 

Det kan være svært for din familie og omgangskreds at vide, hvordan de bedst kan hjælpe. De fleste har ikke erfaring med at håndtere den situation, du er i, og holder sig måske tilbage for ikke at gøre eller sige noget forkert. 

Andre tager måske for meget over i en grad, du ikke bryder dig om. Det kan derfor hjælpe at være åben omkring dine tanker og behov og sige til, hvis du har brug for hjælp.

En hjælp kan være app'en Sammenholdet fra Kræftens Bekæmpelse, hvor du kan oprette opgaver, som tilmeldte pårørende kan byde ind med at løse i et lukket forum.

Skal du til en familiefest eller andre vigtige begivenheder, så vil personalet forsøge at planlægge dine behandlinger således, at du har mulighed for at deltage.

Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Som pårørende skal du også forholde dig til en ny og ukendt verden med undersøgelser, behandling og kontrol. 

Der skal indhentes informationer, der er samtaler på sygehuset, med familien, børnene, vennerne og andre. Måske er du som gennemgående person den, der bedst lægger mærke til forandringer og kan pege på ting, der skal søges hjælp til.

De praktiske opgaver i hjemmet kan i højere grad komme til at hvile på de pårørende. Måske har du brug for at gemme dine egne følelser væk for at kunne klare det hele. 

Men som pårørende har man brug for at tale om usikkerheden og bekymringen – brug for, at nogen spørger: Hvordan har du det? – og eventuelt få tilbud om aflastning til de praktiske opgaver, så der bliver plads til, at man kan gøre noget godt for sig selv og familien.

Det kan være en god idé at fortælle din arbejdsgiver og/eller dine kollegaer om din situation. Du kan måske få brug for at tage fri til at være med til lægesamtaler og undersøgelser eller få brug for aflastning i forbindelse med arbejdsopgaver.

Åbenhed mellem forældre og børn kan styrke familiens fællesskab og forhindre, at børnene føler sig uden for eller ladt alene med deres fantasier og følelser. 

Initiativet til at tale om sygdommen og dens betydning for familiens liv bør komme fra de voksne. Børn er ofte tilbageholdende, hvis de mærker, at det er svært for forældrene.

Nogle børn vil gerne tale om sygdom og behandling, mens andre helt vil være fri. Barnets temperament, alder og modenhed har stor betydning for, hvordan man kan tale om sygdommen, men også familiens traditioner og kultur spiller ind.

Det kan være svært at finde overskuddet til at være forældre, når man selv eller ens partner er syg. Derfor kan det være en god idé at inddrage andre voksne, som børnene har et godt forhold til. Det kan være en moster, onkel eller en god ven, der har barnets fortrolighed, og som kan hjælpe både med det praktiske og det følelsesmæssige.

Læs mere om børn og unges sorg på www.bornungesorg.dk

Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe arbejdet som sædvanligt. Mange kræftpatienter må derfor sygemeldes i kortere eller længere tid. Det er vigtigt, at du giver dig selv tid til at forholde dig til din sygdom og behandling, og til de konsekvenser de måtte have hver for sig.

Det er først og fremmest din sygdom og den behandling, du skal have som afgør, om du kan arbejde. I nogle behandlingsforløb er det ikke muligt at arbejde, i andre kan man arbejde på nedsat tid eller med enkelte fraværsdage. Der er desuden forskel på, hvor meget den enkelte kan magte og har overskud til.

Tal med din arbejdsgiver. Der kan være mulighed for, at I sammen finder en løsning, der tilgodeser netop dit behov.

Mens du er i behandling, kan det ikke altid lade sig gøre at tage på ferie i udlandet.

Hvis du planlægger en rejse, er det vigtigt at afklare forsikringsforhold og mulighed for at få lægehjælp på turen. Vær opmærksom på at disse forhold er i orden, inden du planlægger din rejse. 

Hos sygeplejersken kan du få en pjece om forsikringsforhold ved udlandsrejse under sygdom eller behandling. Du kan tage kontakt til SOS International for at forhøre dig om, hvorvidt du i din situation vil være dækket af den offentlige rejsesygesikring.

Både sygdom og behandling kan ændre dit udseende og på den måde, du opfatter dig selv på. Det er forskelligt, hvor meget ændringer i udseendet betyder for den enkelte, og der findes ingen opskrift på, hvordan man bedst forholder sig til, at man ikke ser ud som man plejer. 

Mange har glæde af at være åbne om det over for sig selv og omgivelserne, for eksempel ved at tale om udseende.

Det er ikke blot det ydre, der kan forandres. Mange oplever også ændringerne i kropsopfattelsen. Det kan vise sig som utryghed ved kroppen og en følelsen af at have mistet kontrol over kroppen. 

Sådanne forandringer kan påvirke selvopfattelsen og selvtilliden, som det for nogle kan tage lidt tid at genvinde. Tal med dine pårørende eller personalet på afdelingen om det. Mange har også glæde af at tale med andre patienter i samme situation. 

Derudover man motion være med til at skabe kontrol over tryghed ved kroppen.

Hvis det er muligt, er det en god idé at holde sig fysisk i form under og efter et behandlingsforløb. I perioder kan det imidlertid knibe med energi til motion og sport. 

Er du vant til at dyrke sport, er det ikke sikkert, du kan fortsætte på samme måde som før, men daglig motion i form af spadsereture, en tur i svømmehallen eller cykelture er god erstatning og kan betyde, at man får ekstra energi. 

Motion  kan afhjælpe bivirkninger til behandling, træthed, angst og depression og kan fremme livskvalitet og trivsel. Tal med din behandlende afdeling, hvis du er i tvivl om, hvilken motion du må dyrke.

Der findes ofte kommunale eller regionale tilbud til motion, som netop er tiltænkt mennesker, som er eller har været syge eller i behandling.

Alternativ behandling omfatter mange, meget forskellige behandlingsformer, som foregår uden for det etablerede sundhedsvæsen. 

Nogle former for alternativ behandling kan måske gøre det lettere at komme igennem sygdom og behandling, mens andre former kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på din behandling.

Vi anbefaler, at du taler med personalet, hvis du bruger alternativ behandling.