Søg
 

EEG-undersøgelse

Læs og se video om, hvordan en EEG-undersøgelse foregår

Video om EEG-undersøgelse

Se denne video, der viser, hvordan man måler hjernens aktivitet ved hjælp af elektroder

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/12319104.ihtml/player.html?source=share&photo%5fid=12625429">

Forberedelse til EEG-undersøgelse

Når du møder til undersøgelsen, skal du have:

  • rent og tørt hår uden hårplejemidler som voks eller lak
  • spist og drukket, så du er mæt
  • taget eventuel medicin som vanlig
  • sovet så normalt som muligt.

Sådan foregår en standard EEG-undersøgelse

Undersøgelsen varer i alt ca. 1-1,5 time. Vi optager den på video.

Du ligger ned under undersøgelsen. Du får enten en hætte med små elektroder på eller elektroder direkte på hovedbunden og muligvis også andre steder på kroppen.

Mellem elektroderne og huden bruger vi en gel. En del af gelen bliver siddende i håret. Gelen vaskes ud ved hårvask.

Du skal ligge på stille som muligt, helst med lukkede øjne. Du bliver bedt om at åbne øjnene og blinke under undersøgelsen. Yngre personer bliver bedt om at trække vejret hurtigt og dybt i ca. tre minutter. Vi tænder også en lampe, som blinker i forskellige hastigheder.

Efter undersøgelsen​

Det er vigtigt, at du er tryg, når du skal hjem. Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl. Du skal blandt andet have svar på følgende spørgsmål:

  • Er der medicin jeg skal tage?
  • Er der noget, jeg være særligt opmærksom på?
  • Hvilke aftaler er der om opfølgning?

Inden du skal hjem, skal du snakke med personalet om den undersøgelse, du har været til, og om opfølgning.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn, efter du er kommet hjem, medmindre vi har lavet en anden aftale. Derefter skal du ringe til din egen læge.​​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Besøg på sygehuset: Vigtig information

Du ka​n gøre en forskel

Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset

  • Hjælp med det praktiske

  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller

  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra


Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder

  • Vis hensyn til personalet og andre patienter

  • Sæt din telefon på lydløs

  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din telefon, tablet eller computer

Læs mere om besøg på sygehuset her

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
13.06.17
Opdateret
04.12.18
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/rneeg
 

 Kontakt

 
Klinisk Forsknings Enhed
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sygehusvej 10
4000 Roskilde