Søg
 

Infektionsmedicinsk Sengeafsnit B92

Indlæggelse til akut undersøgelse og behandling af infektionssygdomme. For eksempel tropesygdomme, meningitis og spondylodiscitis.


Adresse
Infektionsmedicinsk Sengeafsnit B92
Medicinsk Afdeling
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sygehusvej 10
4000 Roskilde


Ring til os
Tlf.: 47 32 21 90
 
visitCardHours.png
Besøgstid
Vi har fri besøgstid, med undtagelse af hviletid 12.00-14.00 Vis hensyn.

 

Undersøgelse og behandling

På infektionsmedicinsk afdeling under Sjællands Universitetshospital
er læger og sygeplejersker eksperter i at udrede og behandle komplicerede bakterie-, virus- og svampeinfektioner.
 
Vi varetager udredning og behandling af infektioner i centralnervesystemet, rygsøjle og andre organer, samt behandling
af infektioner hos patienter med nedsat immunforsvar.
 
Vi undersøger og behandler kroniske og akutte infektionssygdomme.
For eksempel hepatitis, HIV og immundefekt sygdomme. Nogle af vores opgaver er bl.a. monitorere patientens sygdom, at sætte patienter i forebyggende HIV behandling, og at udlevere specialmedicin til diverse infektionssygdomme. I nogle tilfælde udreder vi patienten hos os, og lægger en behandlingsplan, der kan følges på hjemsygehus indtil patienten bliver rask.
 

Indlæggelse 

Dit forløb
 

Vi forsøger at planlægge dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt, at du ved hvad der skal ske, og at du føler dig tryg.

Når du skal indlægges skal du huske din medicin, toiletartikler, 
hjemmesko, morgenkåbe, løsthængende tøj, briller, høreapparat 
og hvad du ellers har brug for.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb. Det kan være en god idé at skrive spørgsmålned hjemmefra, så du husker at få
svar på alle dine spørgsmål.


Vær aktiv, mens du er indlagt

En del af tiden går med at vente og hvile, når du er indlagt.
Hvis du kan og må, så vær aktiv i det omfang, dit helbred tillader.

Du kan for eksempel gå en tur med en pårørende. Husk at give personalet besked. 


Mad og drikke

Det er vigtigt, at du får den næring og væske, 
du har brug for. Du får tilbudt mad og drikke i forhold til dine behov.

Ved buffeten på gangen står friske drikkevarer. Her serveres også morgen-, middags- og aftensmad.

Er du oppegående, opfordrer vi til, at du selv henter maden. Pårørende 
kan købe mad i sygehusets café. 

Udskrivelse 

Det er vigtigt, at du er tryg, når du skal hjem. Stil spørgsmål, hvis du er
i tvivl. Det kan være en god idé at skrive ned,
så du husker at få svar på alle dine spørgsmål.

Du vil blandt andet få svar på følgende:

  • Hvilken medicin skal jeg tage?
  • Er der noget, jeg skal være særligt opmærksom på?
  • Har I givet hjemmeplejen besked om, at jeg kommer hjem?

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn, efter du er kommet hjem. Derefter skal du ringe til din egen læge.

 

Besøg på sygehuset: Vigtig information

Du kan gøre en forskel

Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både rent praktisk i forbindelse med pleje, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset

  • Hjælp med det praktiske

  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller

  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra


Kontaktpårørende

Det er en stor hjælp, hvis I som pårørende aftaler, hvem der skal være 
den kontaktperson, vi informerer. Kontaktpersonen er også den, der kan 
ringe til os, og derefter give information videre til resten af de pårørende. 


 Husk som gæst på sygehuset
  • Vask og sprit dine hænder

  • Vis hensyn i hviletiden og når personalet skal tale med eller behandle andre patienter

  • Sæt din telefon på lydløs

  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din tablet eller computer

Hygiejne

Rene hænder redder liv
 

Bakterier og virus spreder sig via hænderne. Vask dine
hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre.

 

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=d9bdbd9a2eb3b9de8a96c3e52e8f8ed5&source=embed&photo%5fid=12359719">

Blomster

På grund af hygiejne må du ikke medbringe planter 
med jord på. Afskårne blomster er velkomne. 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
19.01.21
Opdateret
16.08.22
Link til denne side:
Andre sider under Infektionsmedicin