
Ring til os
Sekretær tlf.: 47 32 34 07
Sygeplejerske tlf.: 47 32 34 37
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00, fredag kl. 9.00-14.00

Åbningstider
Mandag - fredag kl. 8.00-15.30

Skriv til os
Er du patient eller i forløb på sygehuset?
Skriv til os sikkert via Min Sundhedsplatform (kræver NemID).
Er du borger og fritaget fra Digital Post og NemID?
Hvis din henvendelse ikke indeholder følsomme og fortrolige personoplysninger, som f.eks. cpr-nummer og sygdomsinformation, kan du skrive til os via almindelig mail: suh-ros-med@regionsjaelland.dk
Du må forvente ventetid på svar, hvis du skriver til os. Ring i stedet til os i vores telefontid.
Undersøgelse og behandling
Om os
Vi undersøger og udreder patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom som kan være kræft. Patienter med metastaser uden kendt primærtumor. Patienter med andre almene medicinske sygdomme som kan være feber af ukendt årsag, blodmangel, træthed og patienter med komplekse og uklare symptomer.
Dit forløb
Du bliver tilknyttet en patientansvarlig læge, som lægger en plan for din udredning med blodprøver og undersøgelser forud for og under dit forløb i Diagnostisk Center. Hvis der er behov, vil lægen inddrage de nødvendige specialer og konferencer, for at finde ud af hvad du fejler.
Det er din patientansvarlige læge, du møder til konsultationer i Diagnostisk Center.
Sygeplejersker og sekretærer koordinerer dit forløb med tider til undersøgelser, prøvesvar og fremmøde i Diagnostisk Center. Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende.
Hvis du skal have taget blodprøver på nærmeste sygehus, skal du
bestille tid til prøvetagning. Du kan også i nogle tilfælde få taget blodprøver hos egen læge. Ring og hør om det er muligt for dig.
Du vil få både telefonisk kontakt med din forløbskoordinator, samtidig med at du modtager information og tider sendt til dig skriftlig pr post eller i din E-Boks.
Det er vigtigt, at du ved, hvad der skal ske i dit forløb i Diagnostisk Center, og at du føler dig oplyst og tryg i hele forløbet.
Nogle patienter i Diagnostisk Center oplever symptomer, som ikke er et udtryk for sygelige tilstande i kroppen, men symptomerne kan være af sværhedsgrad så det medfører bekymring eller påvirker patienterne i det daglige. Diagnostisk Center kan hjælpe med at diagnosticere og udrede disse patienter, og henvise patienterne videre til behandling. Læs mere om funktionelle lidelser:
Når kroppen siger fra.
Når du er færdigudredt i Diagnostisk Center, vil du enten afsluttes til din egen læge, anden sygehus afdeling eller andet sygehus til videre udredning og behandling.
Information til pårørende
Som pårørende er du altid velkommen til at ringe til Diagnostisk Center.
Du kan gøre en forskel
Som pårørende kan du støtte og hjælpe patienten. Både med det praktiske, men også ved at lytte og stille spørgsmål.
Undersøgelser
Find information om de hyppigste undersøgelser, som udføres for Diagnostisk Center