Søg
 

Kemoterapi i hjemmet

Find informationer om kemoterapi i hjemmet, blandt andet kriterierne for behandlingen og hvad du skal være opmærksom på.

Adresse<br />
Adresse
Hæmatologisk Afsnit
(Blodsygdomme)
Sjællands Universitetshospital
Vestermarksvej 15-17, stuen
4000 Roskilde
Ring til os<br />
Ring til os
Tlf. 47 32 48 00
Hverdage kl. 08.00-15.00
Efter kl. 15 ring til:
Tlf. 47 32 48 58 - Afsnit L
Tlf. 47 32 48 86 - Afsnit M

Besøgstid<br />
Besøgstid
​​Vi ​har fri besøgstid - vis hensyn​.

Behandling med CADD-Solis pumpe

Ved hjælp af CADD-Solis pumpen kan du få kemoterapi i hjemmet.

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/12319104.ihtml/player.html?token=18e802b322b9cf3ff0c8112c4e804327&source=embed&photo%5fid=18026702">

Når du skal i behandling med CADD-Solis pumpe, møder du ind på Hæmatologisk Afdeling, som indstiller pumpen og mængden af kemoterapi. Kemopumpen får du enten med hjem i en mavebæltetaske eller rygsæk afhængig af mængden af kemoterapi.

Pumpen sørger for, at du får den rette mængde og med et passende tidsinterval. Fordelen ved, at du kan få kemoterapien i hjemmet er, at du ikke skal indlægges, men du kan fastholde dit hverdagsliv. Det har en veldokumenteret effekt for både livskvalitet og behandlingsforløb.

Kemoterapi derhjemme - hvad vil det sige

At modtage kemoterapi i hjemmet betyder, at du bliver sendt hjem med en forudindstillet transportabel infusionspumpe, som vil give dig kempterapi i Hickmann-kateteret på de ordinerede tidspunkter.

Det er bevist, at det er bedst at være mest muligt i eget hjem, fordi du har mulighed for at klare dig bedre igennem forløbet. Derhjemme er du i mindre risiko for hospitalserhvervede infektioner, du har mulighed for at spise, det du har lyst til, du vil i højerede grad bevæge dig, og du kan være sammen med din familie og dit sociale netværk.

Behandling med CADD-Solis pumpe i hjemmet

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/12319104.ihtml/player.html?token=be60d0ac77353b7ce20f19d75fc0779d&source=embed&photo%5fid=18026761">​​​


Kriterier for hjemmekemoterapi

For at du kan modtage hjemmekemoterapi, er der en række kriterier, der skal være opfyldt. Dette er for at øge patientsikkerheden.

  • Du skal kunne tale og forstå dansk

  • Du skal have modtaget en behandling over pumpe under indlæggelse

  • Du skal kunne klare dig hjemme i forhold til at tage medicin, spise, drikke, reagere på symptomer samt varetage omhyggelig hygiejne

  • Du skal gave et termometer og være kendt med brugen af dette.

  • Du skal have en mobiltelefon, som virker, så du på alle tidspunkter kan komme i kontakt med afdelingen.


Arbejdsskema

Når du skal hjem med pumpen, får du udleveret et arbejdsskema. Det vejleder dig om, hvad der skal ske på de pågældende dage i dit forløb.

En sygeplejerske vil gennemgå skemaet sammen med dig, inden du går hjem. Det er vigtigt, at du holder øje med:

  • Hvilke tidspunkter du skal holde øje med, at pumpen kører

  • Hvilke dage du skal have taget blodprøver

  • Hvilke dage du skal møde i afdelingen.


Transport

For at du kan modtage din kemoterapi hjemme, kræver det, at du selv kan komme til og fra hospitalet. Du kan godt få noget af udgiften refunderet via kørselskontoret.

Du er velkommen til at cykle, hvis du bor tæt på, ligesom du selv kan køre bil herind.

Hvis dit immunforsvar ikke er svækket, kan du også benytte offentlige transportmidler. Dette vil en læge eller sygplejerske drøfte med dig.


Forholdsregler i hjemmet

Under behandling med kemoterapi, samt de første fem dage efter behandlingen, udskilles kemoterapien igennem urin og afføring, og i mindre omfang af opkast og sved.

Der er ingen grund til, at du i denne periode undgår andre mennesker, heller ikke børn og gravide. Der er nogle forholdsregler, som du bør følge under og i de første dage efter behandlingen.

Forholdsreglerne er:

  • Grundig håndvask efter toiletbesøg

  • Daglig badning og skift af undertøj

  • Daglig afspritning af pumpetaske

  • Skift af sengetøj 5 døgn efter sidste behandlingsdag.

Kontakt altid afdelingen

Du skal altid kontakte afdelingen, hvis du oplever nedenstående problemer. 

  • Feber, 38 grader eller derover
  • Diarre eller opkast

  • Føler dig utilpas

  • Pumpen alarmerer

  • Hvis du bliver i tvivl om noget.

Du skal især være agtpågivende, hvis et problem opstår ret pludseligt og ikke tager af eller forsvinder af sig selv.​​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
05.07.17
Opdateret
30.06.22
Link til denne side:
www.​regionsjaelland.dk/rhkh