Søg
 

Udlevering af medicin

Find information om medicin samt udlevering.

Adresse<br />
Adresse
Hæmatologisk Afdeling
Sjællands Universitetshospital
Vestermarksvej 15-17, stuen
4000 Roskilde
Ring til os<br />
Ring til os
Tlf. 47 32 48 00
Hverdage kl. 08.00-14.45

Medicin​​

​​Egen medicin

Hvis du tager n​oget medicin, vil vi opfordre dig til at medbringe medicinen og/eller medicinliste, når du møder i både sengeafsnit og ambulatorium.

Vær opmærksom på, at der kan være andre medicinnavne, end dem du kender.


Medicinudlevering

Vi udleverer medicin som er behandling for din blodsygdom efter lægens ordination og til næste fremmøde, dog maks. svarende til 3 måneders forbrug.

Har du brug for udlevering af tablet-medicin?

Hvis du har behov for medicinudlevering, vil vi bede dig ringe til  ambulatoriet på telefon nr. 47 32 48 00, tast 1 for lægesekretær. Du må ikke møde op uden forudgående aftale. Vi vil i videst mulige omfang prøve at sende medicinen til dig med PostNord til hjemmelevering. Det er vigtigt, at du er hjemme til at kunne modtage pakken, ellers vil den blive lagt til afhentning på det nærmeste post-depot.

Har du brug for udlevering af kølemedicin og sprøjter?

Hvis du har behov for medicinudlevering af kølemedicin (f.eks. leukeran) eller sprøjter (EPO, interferon m.v.), vil vi bede dig ringe til ambulatoriet på telefon nr. 47 32 48 00, tast 1 for lægesekretær. Du må ikke møde op uden forudgående aftale.
Som en midlertidig ordning, vil sygehusapoteket kunne tilbyde at levere kølemedicin (bl.a. leukeran) eller medicin til indsprøjtning (epo, interferon mv.v) på patienternes bopæl, for at mindske antallet af patienter på sygehuset og gøre det nemmere som patient. Der vil være levering ca en gang ugentligt.
Derudover har vi oprettet en særlig medicinudleverings-enhed ved indgangen til Vestermarksvej nr. 9​

Din øvrige medicin skal du som sædvanligt hente på apoteket.​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
05.07.17
Opdateret
30.06.22
Link til denne side:
www.​regionsjaelland.dk/rhum