Video: Sådan foregår en knoglemarvsundersøgelse
<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=4b04a1d7df305de0e6125dd67b56698a&source=embed&photo%5fid=16520368">
Forbered dig
Fortæl os, hvis du får blodfortyndende
medicin. Det vil også kræve en blodprøvekontrol og eventuel pause af medicinen
i op til fire dage før undersøgelsen.
Undersøgelsen
Knoglemarvsundersøgelsen er en vigtig del
i undersøgelsen af din sygdom. Undersøgelsen foregår på en undersøgelsesstue i
Hæmatologisk ambulatorie, Vestermarksvej 5-7.
Undersøgelsen udføres af en læge i samarbejde med en assistent. Lægen tager prøven fra
hoftekammen i højde med lænden, mens du ligger på siden. Lægen
lægger først en lokal bedøvelse.
Efter nogle minutter, når lokalbedøvelsen
virker, udtager lægen med en sprøjte og en lidt kraftigere kanyle lidt
knoglemarv og et lille knoglestykke. Lokalbedøvelsen kan spænde og svie.
Når lægen suger marven ud, kan du
kortvarigt føle et jag ned i benet. Udtagelsen af knoglestykket er ikke
forbundet med smerte.
Varighed
Selve undersøgelsen varer ca. 20 - 30 min.
Efter undersøgelsen
Efter undersøgelsen får du et plaster på. Det kan du tage af dagen efter. Du skal ligge på
ryggen på lejet i op til 30 minutter, derefter kan du stå op.
Du må først tage bad 24 timer efter
undersøgelsen. Når virkningen af lokalbedøvelsen ophører, kan området være ømt.
Nogle får lette smerter ved gang op til nogle dage. Vi anbefaler, at du tager
noget mildt smertestillende håndkøbsmedicin.
Svar på undersøgelsen
Du kan forvente at få svar på
undersøgelsen efter cirka 2 uger. Du vil få en tid til svar hos en læge i
ambulatoriet eller på den afdeling, der har henvist dig.
Spørgsmål
Hvis der er noget, du er i tvivl om, er du
velkommen til at spørge personalet på afdelingen.