Undersøgelser
En nakkefoldsskanning vurderer risikoen for,
om det ufødte barn har Downs, Edwards ellers
Pataus syndrom.
Hvad er Downs syndrom?
Børn, der fødes med Downs syndrom, har et
ekstra kromosom. Det ekstra kromosom betyder
blandt andet, at barnet bliver udviklingshæmmet.
Børn med Downs syndrom kan også blive
født med alvorlige misdannelser. Især
hjertefejl og problemer med nedsat syn og
hørelse.
Hvad er Edwards og Pataus syndrom?
Fostre med disse syndromer har hjerneskade og
mange organmisdannelser. De dør som regel i
løbet af graviditeten eller lige efter. Enkelte kan
leve nogle måneder.
Vurdering af risiko
Ved at kombinere en blodprøve, den gravides
alder og størrelsen af det ufødte barns nakkefold,
kan vi vurdere risikoen for, om barnet har
Downs, Edwards eller Pataus syndrom.
Ved denne beregning af risikoen kan vi finde op
til 92 procent af de fostre, der har Downs syndrom
og lidt færre af fostrene med de to andre
syndromer.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er
en beregning af risikoen, der ikke kan give et helt
sikkert svar på, om dit barn har en kromosomfejl.
Blodprøve (doubletest)
Før skanningen skal den gravide have taget en
blodprøve. Den måler to proteinstoffer, der dannes
i moderkagen, og kaldes også en doubletest.
Blodprøven skal tages i perioden 8+0 til 13+6.
Blodprøven bliver ofte taget ved første besøg hos
egen læge. Alternativt får den gravide en henvisning
til at få taget en blodprøve.
Nakkefold og skanning
Nakkefolden er en væskeansamling ved fostrets
nakke og ryg. Den er ofte større hos børn, der
har en kromosomfejl.
Ved skanningen måler vi
derfor nakkefoldens størrelse.
Ved skanningen bliver fostrets længde også målt
for at bestemme, hvor langt henne i graviditeten
den gravide er.
Fostrets længde afgør terminen
for barnets fødsel.
Nakkefoldsskanningen skal udføres i perioden
11+4 til 13+6. (Bemærk: for SUH 12+0 til 13+6).
Sådan foregår skanningen
Mens vi skanner, kan I følge med på skærmen.
Normalt skanner vi uden på maven, men det kan
i særlige tilfælde være nødvendigt at skanne gennem
skeden.
Ofte har vi behov for en vurdering fra en kollega,
fordi det kan være svært at se detaljerne på
det lille foster. Det betyder derfor ikke, at der er
noget galt, hvis vi kalder på en kollega.
Køn og misdannelse
Skanningen kan ikke afgøre barnets køn. Formålet
er heller ikke at finde misdannelser.
I sjældne tilfælde opdager vi alvorlige misdannelser
ved skanningen, og så får I naturligvis
besked, råd og vejledning.
Resultat: Beregning af risiko
Risikoen for, at barnet har Downs, Edwards eller
Pataus syndrom, beregnes ud fra blodprøven,
størrelsen på nakkefolden og den gravides alder.
Beregningen foregår i et computerprogram.
Grænseværdien er 1 til 300. Værdien betyder, at
hvis risikoen er 1 til 300, så vil barnet i 1 ud af
300 tilfælde have en kromosomfejl.
Svar: Hvad er risikoen?
I får svar på, hvor stor risikoen er, lige efter
skanningen, når alle resultater er tastet ind i
programmet, og risikoen er beregnet. Det tager
cirka 30 minutter fra start til slut.
Undersøgelsen viser også, hvis der er risiko for
andre alvorlige, men sjældne kromosomfejl.
Supplerende prøve
Hvis risikoen er større end 1 ud af 300, for eksempel
1 ud af 125, tilbyder vi at tage prøve fra
moderkage eller fostervand.
Den prøve kan med sikkerhed afgøre, om det
ufødte barn har kromosomfejl.
Prøven medfører en risiko for abort. Ved cirka
1 ud af 200 prøver aborterer den gravide. I skal
derfor beslutte, om I ønsker at få taget denne
prøve.
Vi hjælper med råd og vejledning hele vejen
igennem.
Tag en ledsager med
Vi anbefaler, at du tager én voksen ledsager med
til skanningen.
Hvis risikoen for kromosomfejl viser sig at være
stor, kan det også være svært at tackle følelsesmæssigt,
og så er det godt at have en ledsager til
støtte.
Børn kan desværre ikke deltage, fordi skanningen
kræver stor koncentration.
Flere informationer
Læs mere om skanninger i graviditeten i Sundhedsstyrelsens pjece fra Gravid - undersøgelser af fosteret på www.sst.dk.
Du kan læse mere om nakkefoldsskanning,
Downs syndrom, Edwards syndrom, Pataus
syndrom og prøver fra moderkage og fostervand
på www.patienthaandbogen.dk.