Søg
 

Tetracyclin

Tetracyklin er et lægemiddel, der anvendes til at behandle betændelse med bakterier og andet. Det bruges oftest i
tabletform.

​Tetracyklin bruges til at behandle en række betændelser i kroppen. Det
anvendes også til behandling af akne og andre hudsygdomme, hvor det kan mildne forløbet.

Tetracyclin er blevet brugt siden 1948 og bruges ofte til behandling.

Hvordan skal jeg tage Tetracyklin

Tag tabletterne med et glas vand sammen med et måltid uden mælkeprodukter.
Indtagelse af mælkeprodukter forhindrer at tabletterne optages i tarmen, og mælk bør ikke indtages 3 timer før og efter du har taget tabletterne.
 

Hvis du tager p-piller, kan de under behandlingen have nedsat virkning, og derfor øges risikoen for graviditet.

 

Må jeg tage Tetracyklin sammen med anden medicin

Visse typer medicin kan ændre den mængde af stoffer der optages. Det er derfor vigtigt, at oplyse lægen om alle de lægemidler man tager.

 

I hvor lang tid skal jeg tage Tetracyklin

Behandlingsvarigheden afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad,
og kan variere fra få dage til mange måneder.
 

Bivirkninger

Lægemidlet må aldrig anvendes til patienter med Tetracyklinoverfølsomhed, gravide, for tidligt fødte og spædbørn, og bør generelt ikke anvendes til børn under 12 år.
 
Almindelige bivirkninger
Ses hos 1-10%:
  •  Kvalme
  • Opkastninger
  • Diaré
  • Hos børn ses defekt tandudvikling

Ikke almindelige bivirkninger.
Ses hos 0,1-1%:

  • Sår og indsnævring af spiserøret
  • Allergiske hudreaktioner
  • Nældefebeældefebe
  • Overfølsomhed over for lys.verfølsomhed over for lys.

Sjældne bivirkninger
Ses hos 0,01-0,1%:

  • Tyktarmsbetændelse
  • Påvirkning af leverens funktion
  • Øget tryk i kraniet
  • Nyreskade

Hvordan viser bivirkningerne sig, hvis de ikke opdages i tide

Irritation af mave-tarmkanal viser sig som kvalme, sure opstød eller ondt i maven.
 
Frisk blod eller mørkfarvning af afføring kan være tegn på svær irritation af mave-tarmkanalen, og i så fald, bør du søge læge.
 
Nældefeber viser sig som et stærkt kløende, rødligt, let hævet udslæt påhuden.
 

Øget følsomhed for lys kan vise sig som soleksem eller andet udslæt. Af og til ses mørkfarvning af tungeslimhinden.

Hvordan undgår jeg bivirkninger

Sommetider ses bivirkninger, der skyldes ændringer af kroppens normale bakterieindhold, de kan være svære at undgå.

Ændringer kan medføre tynd mave, kløe omkring endetarmen eller kløe omkring kønsorganerne.

Du bør undgå direkte sollys, både solbadning og solarium.
 

Hvad gør jeg, hvis jeg tror, at jeg har fået bivirkninger

Stop behandlingen og kontakt Dermatologisk ambulatorium på telefon
4732 2600.
 

Må jeg blive gravid mens jeg tager Tetracyklin

Nej. Tetracyklin bør ikke anvendes af gravide efter 18. graviditetsuge, fordi det kan give fostret defekte tænder og knogler.
 
Kontakt straks din læge, hvis du er gravid og har fået Tetracyklin.
 

Må jeg amme mit barn mens jeg tager Tetracyklin

Nej, Hvis du tager Tetracyklin, bør amningen ophøre.
 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg kommer til at tage for meget Tetracyklin

Kontakt Dermatologisk ambulatorium på telefon 4732 2600.
 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg glemmer at tage Tetracyklin

Begynd behandlingen igen, hvis du opdager, at du har glemt den i et par
dage.
 
Hvis du har glemt at tage dine tabletter i længere tid, bør du gøre
lægen opmærksom på det ved næste konsultation.
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
17.05.18
Opdateret
16.08.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/rdtet
 

 Visitkortvælger