Søg
 

Cosentyx (Secukinumab)

Cosentyx bruges til behandling af psoriasis og psoriasisgigt.

Hvordan v​​​irker Cosentyx

Cosentyx er et antistof, der virker ved at binde sig til bestemte proteiner
IL-17A i og hæmme deres virkning.
Det er proteiner der findes i øgede mængder, blandt andet når man har
proriais eller psoriasisgigt.
Ved at hæmme IL-17A med Cosentyx mindskes hud- og ledsymptomerne.

Hvor meget, hvor ofte og hvo​​r længe?

  • De første fem behandlinger givesmed en uges mellemrum.
  • Derefter gives behandlingen en gang om måneden.

Behandlingen stoppes, hvis der ikke er sket forbedringer af dine hud- og/
eller ledsymptomer efter 12 uger.

Før behandlingen

  • Du skal have taget blodprøver
  • Røntgen af lungerne
  • Test for tuberkulose
  • Et foto af din hud

Sådan kommer du i gang med behandlingen

Sygeplejersken vil lære dig, hvordan behandlingen foregår. Du skal blandt andet lære at sprøjte medicinen ind i huden.

Hvis du ikke kan stikke dig selv, kan en pårørende måske lære det, eller du kan få hjælp af en hjemmesygeplejerske.

Hvornår skal du tage sprøjterne

  • Du får 2 sprøjter hver gang
  • De første 2 behandlinger gives i ambulatoriet.
  • Derefter får du medicinen med hjem. Du skal tage 2 sprøjter om ugen i 3 uger.
  • Efter 5 ugers behandling, skal du kun tage 2 sprøjter 1 gang hver måned.

Kontrol efter start på behandlingen

  • 3 måneder hos en sygeplejerske
  • 6 måneder hos en sygeplejerske
  • 12 måneder hos en læge
Derefter:
  • Hver 6. måned hos en sygeplejerske
  • Hver 12. måned hos en læge
Blod prøver:
  • Hver 3-6 måned det første år
  • Derefter hver 6-12 måned.
 

Udlevering af Cosentyx

  • Du får udleveret medicinen på afdelingen.

  • Medicinen er meget dyr. Du får derfor udleveret 2 pakker ad gangen.
  • Sygeplejersken aftaler med dig, hvornår du kan hente medicinen.

  • Medicinen skal opbevares mellem 2-8 grader, også under transport.

  • Du får udleveret en køletaske og køleelement føte gang du får medicinen med hjem.

  • Husk køletasken og køleelement når du henter medicin.

Bivirkninger​

Nogle mærker rødme, ømhed, kløe der hvor medicinen er stukket ind.
Det går over i løbet af et par dage.

Nogle får influenzalignende symptomer, der går over i løbet af et par
dage.

Når du er i behandling med Cosentyx, er du mere modtagelig for at få tuberkulose og andre infektioner.

Hvis du har mistanke om, at du har fået en infektion eller du får feber, skal du kontakte afdelingen.

Vaccinationer

Nogle vaccinationer bør ikke gives sammen med Cosentyx. Du bør derfor tale med din hudlæge før en vaccination.

Graviditet og amning​

  • Effekten af Cosentyx hos gravide eller ammende kvinder er ikke kendt.

  • Derfor må du ikke få Cosentyx, hvis du er gravid eller ammner dit barn​.

  • Hvis du ønsker at blive gravid, bør det tidligst være 20 uger efter afsluttet behandling. Det gælder både kvinder og mænd.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
02.10.17
Opdateret
10.09.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/rdsecu