Søg
 

Rifampicin og Clindamycin

Rifampicin og Clindamycin er antibiotikum som dæmper betændelsesprocesser i kroppen. Det bruges til mere udbredte former af hidrosadenitis suppurativa (HS) og vælges altid som kombinationsbehandling.

​Hvordan skal jeg tage medicinen

Tag altid medicinen nøjagtigt efter lægens anvisning.
Du skal tage kapslerne sammen med mindst 1 glas vand ½-1 time før et
måltid.
 

Hvor længe skal jeg tage medicinen

Det forventes at behandlingen varer ved i ca 3 måneder. I enkelte tilfælde kan behandlingen forlænges.
 

Bivirkninger Rifampicin

  • Urin, afføring og tårevæske farves rødt.

Kontaktlinser kan derfor blive misfarvet (orange-røde).

Denne bivirkning er harmløs og forsvinder når behandlingen stopper.
Man skal overveje ikke at bruge kontaktlinser samtidig, da misfarvning
kan være permanent.
 

Fælles bivirkninger for Rifampicin og Clindamycin

Medicinen tåles som regel uden problemer, men kontakt lægen hvis du
mærker følgende:
 
  • Ingen appetit
  • Kvalme
  • Mavesmerter
  • Opkastninger
  • Diaré
  • Gul i øjnene (der hvor der plejer at være hvidt)
  • Eller andet unormalt
 

Vær særlig opmærksom på

  • Rifampicin nedsætter virkningen af p-piller og minipiller. Du skal bruge kondom, pessar eller lignende som svangerskabsforebyggelse, mens du er i behandling med Rifampicin og 4 uger efter.
  • Indtagelse af større mængder alkohol frarådes ved behandling med Rifampicin.
  • Det kan være nødvendigt at justere antiepileptisk behandling (medicin mod kramper) når du tager Rifampicin.
  • Rifampicin må aldrig bruges til patienter med Addisons sygdom, meget dårligt fungerende nyrer eller porfyri.
  • Clindamycin må ikke bruges, hvis du lider af nedsat leverfunktion, lider af sygdommen myasthenia gravis eller tager muskelafslappende medicin.
  • Rifampicin og Clindamycin må aldrig bruges, hvis du tidligere har haft allergisk reaktion mod Rifampicin eller Clindamycin.
  • Det er vigtigt at oplyse lægen om, hvad du får af anden medicin. Der kan være medicin, der ikke kan tages sammen med Rifampicin eller Clindamycin.

Graviditet og amning

Graviditet frarådes, fordi der er begrænset erfaring med gravide der
tager Rifampicin eller Clindamycin.
 
Rifampicin går i modermælken. Tal med din læge hvis du ammer mens
du er i behandling med Rifampicin og Clindamycin.
 

Hvis jeg glemmer at tage Rifampicin og Clindamycin

Fortsæt med næste dosis til planlagt tid uden ændringer.
 

Hvis jeg kommer til at tage for meget Rifampicin og Clindamycin

Kontakt Dermatologisk ambulatorium på telefon 47322600.
 

Blodprøver

Du skal have taget blodprøver:
  • Før behandlingen _____
  • Efter 1 måned_____
  • Du skal ikke have taget blodprøver_____

Tilskud til Clindamycin

Der ydes normal ikke generelt tilskud til clindamycin. Derfor søger den
behandlende læge altid enkelt tilskud til Clindamycin.
 
Du får svar fra Lægemiddelstyrelsen ca 2-3 uger efter afsendt ansøgning.
 

Afbud

Hvis du bliver forhindret i at møde til den aftalte kontrol, bedes du melde
afbud til afdelingen så hurtigt som muligt. Herved kan en anden få mulighed for at få tiden.
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
01.02.19
Opdateret
16.08.19
Link til denne side:
 

 Visitkortvælger