Søg
 

Hormoncreme

Hormonpræparater er cremer, salver eller linementer der indeholder binyrebarkhormon.
I daglig tale kalder vi dem alle for hormoncremer eller steroidcremer.
I nogle hormoncremer er der blandet bakteriedræbende eller svampedræbende stoffer.

​Hvordan virker hormoncreme

  • Dæmper rødme
  • Dæmper hævelse af huden
  • Dæmper kløe
  • Medfører opheling af huden

Forskellige styrker af hormoncreme

Hormoncremer inddeles i fire grupper, hvor gruppe 1 er den mildeste og
gruppe 4 er den stærkeste.
 

Sådan bruger vi hormoncremerne

Gruppe 1: Omkring øjnene.
Gruppe 2: I ansigtet, ører, hals, hårbunden, under armene, under brysterne, i lysken, i hudfolder og på kønsdelene.
Gruppe 3+4: Kroppen, arme, ben, hænder og fødder.
Gruppe 4 må ikke bruges på børn.
 
Det er vigtigt altid at følge lægens anvisninger for hvor, hvor ofte og hvor
længe der skal smøres med hormoncreme.
 
Hvis ikke anvisningerne følges, er der risiko for at behandlingen ikke virker, eller for bivirkninger.
 
Dog er der nogle generelle retningslinjer.
  • Hormoncreme bruges 1 gang om dagen i typisk 2 uger.
  • Vedligeholdelsesbehandling hvor der smøres 2 gange om ugen i 2-4 måneder.
  • Hormoncreme skal altid smøres på huden i et tyndt lag, der opnås ikke bedre effekt ved at smøre i et tykt lag. Tværtimod øges risikoen for bivirkninger.
  • Det er en god ide at lægge hormoncremen på en spatel, når du begynder at smøre. Så har du styr på hvor meget hormoncreme du bruger.
  • Hormoncreme smøres på huden med lange bløde strøg.
  • Der skal smøres i hårenes retning, hvilket som regel er oppefra og ned. Gnides cremen ind i huden med cirkulære bevægelser, er der risiko for at irritere hårsækkene, og derved danne små bumser.
  • Når hormoncremen er trængt ind i huden, kan der smøres med fugtighedscreme.

Bivirkninger

Risikoen for bivirkninger er lille, hvis hormoncremerne bruges som
anbefalet.
 
De mulige bivirkninger, som af og til ses ved lang tids brug af stærke
hormoncreme er:
  • Tynd pergamentagtig hud
  • Blodsprængninger i de små kar
  • Strækmærker i huden
  • Bumser
  • Øget lokal hårvækst
  • Grøn eller grå stær ved brug omkring øjnene

Hårbundsbehandling

Hårbundsbehandling kan være gavnlig til behandling af eksem, psoriasis,
infektion, alopecia samt andre hårbundslidelser.
 
Afhængig af diagnose behandles med forskellige cremer, salver eller linnementer.
 
Hårbunden kan behandles dagligt eller nogle gange om ugen afhængigt
af tilstanden.
 

Dette skal du bruge

  • 1 kam evt. med gaze mellem kammens
  • tænder for at lette rengøringen
  • af kammen bagefter
  • 1 klæde til at lægge om skuldrene
  • 1 spatel til behandlingsmidlet

Fremgangsmåde

  • Klædet lægges om skuldrene
  • Håret redes godt igennem
  • Der laves en midterskilning i håret, og behandlingsmidlet smøres på hårbunden
  • Parallelt med, eller vinkelret på denne midterskilning skilles håret med 1 cm`s afstand. Hele hårbunden behandles ved denne fremgangsmåde
  • Undgå, så vidt muligt, at komme behandlingsmidlet i håret.
  • Er hårbunden behandlet med et tjærepræparat, skal hårbunden beskyttes mod solens stråler, med en kasket eller et tørklæde.

Hårvask efter hårbundsbehandling

  • Efter en eller flere dages behandling vaskes håret, hvorved løse skæl og skorper fjernes.
  • I tilfælde hvor håret ikke er fedtet, følges nedenstående fremgangsmåde.
  • Kom shampoo i det tørre hår og massér det godt ind.
  • Skyl med vand
  • Gentag hårvask om nødvendigt
  • Når håret er tørt, kan hårbunden smøres med det ordinerede behandlingsmiddel igen.
 Er hårbunden behandlet med et tjærepræparat, følges nedenstående
fremgangsmåde:
 
  • Babyolie masséres godt ind i håret
  • Aftør så meget af olien som muligt i
  • et håndklæde.
  • Kom shampoo i håret, og massér
  • det godt ind.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
17.05.18
Opdateret
16.08.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/rdh
 

 Visitkortvælger