Søg
 

Fnat (Scabies)

Fnat er små mider, der kun kan ses under mikroskop.

​Hvad er fnat

Den befrugtede hunmide graver gange i det øverste hudlag, hvor den lægger 2-3 æg dagligt. Æggene udvikles til larver og til fuldt udviklede mider i løbet af ca. 7-14 dage.
Fnatmider lever i 4-6 uger.
 

Hvordan får man fnat

Man smittes med fnat, når en befrugtet hunmide kommer på huden. Dette kræver nær kropslig kontakt med en smittet person, ved længerevarende direkte berøring eller sjældnere ved at dele seng og tøj.
 
Hos patienter med nedsat immunitet kan fnat have form som skorpefnat med mange mider. Skorpefnat smitter ved mindste berøring og også ved at dele seng og tøj.
 

Symptomer på fnat

Kløe
Udslæt med små blærer eller røde knopper på huden, især mellem fingrene, ved håndled, i armhuler og omkring kønsdele.
Kløen begynder 3-6 uger efter man er smittet.
 

Behandling med Nix-creme

Behandlingen gennemføres bedst om aftenen med bad næste morgen.
 
Om aftenen:
 
  • Du skal gå i bad og derefter smøre cremen på tør hud.
    Klip neglene korte, så huden under neglene kan smøres med creme
    Cremen skal smøres omhyggeligt på hele kroppen også ansigt og hårbund så vidt muligt. Pas dog på ikke at behandle huden omkring øjne og mund
    Vær særlig omhyggelig ved fingre, tæer, under arme, i navle og kønsdelene
    En tube Nix rækker til behandling af en voksen person
  • Cremen skal sidde på i 8-12 timer
    Hvis du vasker hænder i løbet af de 8-12 timer, skal du smøre hænderne med Nix-creme igen.
Alle medlemmer af husstanden skal behandles samtidig for at undgå at smitte hinanden.
 
Næste morgen:
 
  • Tøj, håndklæder, sengelinned, viskestykker og karklude vaskes ved minimum 60 grader.
    Tåler tøjet ikke vask ved 60 grader, kan det stå isoleret i en plastikpose i 72 timer eller det kan lægges i dybfryser i 1 døgn.
    Sko skal også stå isoleret i en plastikpose i 72 timer eller lægges i dybfryser i 1 døgn.
    Større beklædningsgenstande, overtøj, dyner, tæpper, puder og madrasser luftes godt og køligt og sættes væk i 72 timer.
    Hjemmet rengøres grundigt
  • Gå i bad og vask håret og kroppen grundigt.
    Du skal tage rent tøj på
Miden vil dø efter 2-4 døgn uden kontakt med hud.
 
Behandlingen skal gentages efter 1 uge.
 
Hvad skal jeg mere gøre
 
Del ikke tøj, sko, håndklæder, viskestykker, karklude og seng med andre.
 
Bivirkninger
 
I sjældne tilfælde kan cremen give eksem.
 
Graviditet og amning
 
Du må gerne blive gravid og amme, mens du behandles med Nix-creme.
 
 

Behandling med svovlvaseline 6%

Behandlingen skal gentages 3 dage i træk.
 
Om aftenen:
 
  • Du skal gå i bad og derefter smøre salven på tør hud.
    Klip neglene korte, så huden under neglene kan smøres med salve.
    Salven skal smøres omhyggeligt på hele kroppen også ansigt og hårbund så vidt muligt. Pas dog på ikke at behandle huden omkring øjne og mund.
    Vær særlig omhyggelig ved fingre, tæer, under arme, i navle og kønsdelene.
  • Salven skal sidde på i 24 timer
    Når du vasker hænder i løbet af de 24 timer, skal du smøre hænderne med Svovlvaseline igen.
Alle medlemmer af husstanden skal behandles samtidig for at undgå at smitte hinanden.
 
Næste morgen:
 
  • Tøj, håndklæder, sengelinned, viskestykker og karklude vaskes ved minimum 60 grader.
    Tåler tøjet ikke vask ved 60 grader, kan det stå isoleret i en plastikpose i 72 timer eller det kan lægges i dybfryser i 1 døgn.
    Sko skal også stå isoleret i en plastikpose i 72 timer eller lægges i dybfryser i 1 døgn.
    Større beklædningsgenstande, overtøj, dyner, tæpper, puder og madrasser luftes godt og køligt og sættes væk i 72 timer.
    Hjemmet rengøres grundigt.
    Gå i bad og vask håret og kroppen grundigt.
    Du skal tage rent tøj på
Miden vil dø efter 2-4 døgn uden kontakt med hud.
 
Behandlingen skal gentages 3 dage i træk.
 
Hvad skal jeg mere gøre
 
Del ikke tøj, sko, håndklæder, viskestykker, karklude og seng med andre.
 
Bivirkninger
 
I sjældne tilfælde kan cremen give eksem.
 
Graviditet og amning
 
Du må gerne blive gravid og amme, mens du behandles med Svovlvaseline.
 

Behandling med Tenutex

Behandlingen gennemføres bedst om aftenen med bad næste aften.
 
Behandlingen skal gentages 2 dage i træk og igen efter 7 dage.
 
Om aftenen:
 
  • Du skal gå i bad og derefter smøre cremen på tør hud.
    Klip neglene korte, så huden under neglene kan smøres med creme.
    Cremen skal smøres omhyggeligt på hele kroppen også ansigt og hårbund så vidt muligt.
    Vær særlig omhyggelig ved fingre, tæer, under arme, i navle og kønsdelene.
    En tube Tenutex rækker til 2 behandlinger af en voksen person.
  • Cremen skal sidde på i 24 timer
    Når du vasker hænder i løbet af de 24 timer, skal du smøre hænderne med Tenutex igen.
Alle medlemmer af husstanden skal behandles samtidig for at undgå at smitte hinanden.
  
Næste dag:
 
  • Tøj, håndklæder, sengelinned, viskestykker og karklude vaskes ved minimum 60 grader.
    Tåler tøjet ikke vask ved 60 grader, kan det stå isoleret i en plastikpose i 72 timer eller det kan lægges i dybfryser i 1 døgn.
    Sko skal også stå isoleret i en plastikpose i 72 timer eller lægges i dybfryser i 1 døgn.
    Større beklædningsgenstande, overtøj, dyner, tæpper, puder og madrasser luftes godt og køligt og sættes væk i 72 timer.
    Hjemmet rengøres grundigt.
Om aftenen:
 
  • Gå i bad og vask håret og kroppen grundigt.
    Du skal tage rent tøj på
Miden vil dø efter 2-4 døgn uden kontakt med hud.
 
Behandlingen skal gentages 2 dage i træk og igen efter 7 dage.
 
Hvad skal jeg mere gøre
 
Del ikke tøj, sko, håndklæder, viskestykker, karklude og seng med andre.
 
Bivirkninger
 
I sjældne tilfælde kan cremen give eksem.
 
Graviditet og amning
 
Du må gerne blive gravid, mens du behandles med Tenutex.
Vi har ingen erfaring med amning.
 

Behandling med Stromectol

Stromectol er en tabletbehandling der gives i nogle tilfælde.
 
Du skal tage __________tabletter på én gang i dag og igen om 1 uge.
 
Stromectol skal sluges hele med et glas vand. Du bør ikke spise i to timer før og i to timer efter du har taget tabletterne.
 
Alle medlemmer af husstanden skal behandles samtidig for at undgå at smitte hinanden.
Det er lægen der skønner hvilken behanling de øvrige medlemmer af husstanden skal have.
 
  • Tøj, håndklæder, viskestykker, karklude og sengelinned vaskes ved minimum 60 grader.
    Tåler tøjet ikke vask ved 60 grader, kan det stå isoleret i en plastikpose i 72 timer eller det kan lægges i dybfryser i 1 døgn.
    Sko skal også stå isoleret i en plastikpose i 72 timer eller lægges i dybfryser i 1 døgn.
    Større beklædningsgenstande, overtøj, dyner, tæpper, puder og madrasser luftes godt og køligt og sættes bort i 72 timer.
    Del ikke tøj, håndklæder, sengelinned, viskestykker og karklude med andre.
    Hjemmet rengøres grundigt.
    Miden vil dø efter 2-4 døgn uden kontakt med hud.
Behandlingen skal gentages efter 1 uge.
 
Bivirkninger
 
Bivirkninger er sjældne. Der kan forekomme let hovedpine.
 
Graviditet og amning
 
Vi har ingen erfaring med graviditet. Tal med din læge, hvis du i behandlingsperioden finder ud af, at du er gravid.
 
Stromectol optages i modermælk. Derfor bør du ikke amme.
Tal med din læge om det, hvis du ammer i behandlingsperioden.
 

Hvor længe varer kløen

Selv om fnatmider er udryddet ved behandlingen, er det helt almindeligt, at kløen fortsætter i 2-3 uger efter endt behandling.
 
Hvis kløen er meget generende kan man smøre med binyrebarkhormon i en kort periode.
 

Hvad gør jeg, hvis jeg tror, jeg har fået bivirkninger af behandlingen

Kontakt Dermatologisk Afdeling på tlf. 4732 2600
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
02.01.19
Opdateret
03.01.19
Link til denne side:
 

 Visitkortvælger