Søg
 

Biopsi

En hudbiopsi er en prøve fra huden, som lægen tager med en lille rund kniv.
Formålet med biopsien er at stille en diagnose.

​Hvordan tages biopsien

Du bliver lokalbedøvet der hvor biopsien skal tages fra. Det kan kortvarigt svie.
Når biopsien er taget, får du plaster på, og vi sender biopsien til undersøgelse.

Behandling af hudområdet efter biopsien

Plastret skal tages af 1-2 dage efter, at biopsien er taget.
Det er en god ide at gøre det i forbindelse med et bad, hvor plastret er vådt og derfor slipper såret lettere.
 
Derefter behøver du kun plaster hvis såret væsker, hvis det skal beskyttes mod snavs eller sidder er udsat sted.
 
Hvis huden bliver tør og klør, kan du bruge fugtghedscreme uden parfume.
 
Såret heler indenfor 2-4 uger. Du kan forvente, at der kommer et lille ar eller en pigmentændring, efter at såret er helet.
 
For at undgå pigmentforandringer, anbefaler vi at du ikke udsætter området, hvor vi har taget biopsien, for sollys de næste 12 måneder. Brug
enten plaster eller solcreme med faktor 25.
 

Forholdsregler

Ved alle typer sår er der en lille risiko for, at der kan opstå betændelse og dermed at såret tager længere tid om at hele.
 
Du skal derfor holde øje med det behandlede område og om der er tegn
på betændelse:
  • Rødme
  • Varme
  • Hævelse
  • Smerter
  • Tiltagende væsken
Ved tegn på betændelse bør du kontakte Dermatologisk Afdeling eller
egen læge.
 

Svar på bopisien

Du kan forvente at få svar på biopsien inden for 3-4 uger. Svaret får du enten ved opringning fra lægen eller ved din næste kontrol på afdelingen.
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
11.02.19
Opdateret
11.02.19
Link til denne side:
 

 Visitkortvælger