Søg
 

Actikerall (5-Fluorouracil)

Actikerall er et lægemiddel til behandling af aktiniske keratoser, der i daglig tale også kaldes solskader.
Aktiniske keratoser er ofte let skællende og ru at røre ved.

 ​Hvordan virker Actikerall

Actikerall er flydende og pensles på huden, hvor der skal behandles.
Efter Actikerall er smurt på, dannes en fast hvid film, som lukker tæt til.
På den måde blødgøres og opløses den fortykkede hud, samtidig med at
det hæmmer væksten og fjerner de aktiniske keratoser.
 

Hvordan skal Actikerall bruges

  • Actikerall pensles på de aktiniske keratoser én gang dagligt, gerne om aftenen.
  • Der pensles lidt af opløsningen på huden samt et lille område på den omkringliggende hud max. 0,5 cm.
  • Inden du pensler næste gang, skal du fjerne gamle rester af filmen. Brug eventuelt en vaskeklud med lunkent vand.

Hvor hurtigt virker behandlingen

Du vil kunne se en virkning efter 4 ugers behandling, men det endelige
resultat ses først 8 uger efter behandlingen er afsluttet.
 

Hvor længe skal du behandle

Din læge vil fortælle dig, hvor længe du skal behandle.
 
Du må ikke bruge Actikerall hvis:
  • Der er dannet krystaller i opløsningen.
  • Du er overølsom over for indholdsstoffer i opløsningen.
  • Du er gravid eller ammer
  • Du har meget dårligt fungerende nyrer.

Bivirkninger

Meget almindelige:
  • Rødme
  • Irritation
  • Brændende fornemmelse
  • Smerter
  • Kløe

Almindelige:

  • Afskalning af huden
    Sårskorpe
    Hovedpine
Hvis du synes reaktionerne bliver for voldsomme, skal du kontakte din
læge.
 

Sådan opbevarer du Actikerall

  • Holdbarhed: 3 måneder efter åbning
  • Ikke over 25 grader
  • Ikke i køleskab eller fryser
  • Husk at lukke flasken tæt efter brug
  • Det behandlede område må ikke dækkes til af plaster
  • Du må ikke pensle opløsningen på hud som bløder
  • Actikerall må ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder
  • Opløsningen er brandfarlig. Hold den væk fra åben ild
  • Undgå at få Actikerall på tøjet, da det giver permanente pletter

Her skal du bruge Actikerall
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________

Dato for start af behandlingen___________________

Dato for afslutning af behandling___________________
 

Til dig der har fået solskader eller hudkræft

Det kan være svært at vide, hvordan man skal forholde sig til solen, når
man har fået konstateret solskader eller hudkræft. 
 
Herunder er nogle gode råd, som kan mindske risikoen for yderligere
solskader eller hudkræft. 
 
  • Brug solcreme hver dag, fra april til og med september
  • Brug også solcreme selvom det er overskyet. Mange af solens skadelige
  • stråler trænger gennem skyerne
  • Undgå direkte sol mellem kl. 12 – 15 da solens stråler er kraftigst i dette tidsrum
  • Tøj beskytter godt mod solens stråler
  • Brug af en kasket eller en solhat beskytter ansigt og hårbund godt
  • Det er ikke muligt at undgå solen helt, men decideret solbadning fraråder vi
  • Det frarådes at bruge solarium

Hvilken solcreme skal jeg købe

Vi anbefaler en faktor 25, som skal beskytte både mod UVA- og UVB
stråler.
Hvis du har allergi, kan det væreen fordel at vælge en solcreme med
fysisk solfilter.
 

Hvordan skal jeg bruge solcreme

  • For at opnå den bedste beskyttelse anbefales det at du smører dig ind 2 gange med 20-30 minutter imellem inden du skal ud i solen.
  • Du skal bruge ca. 30-40 g. solcreme til hele kroppen, for at blive beskyttet tilstrækkeligt.
  • Husk at smøre solcreme på alle de områder der ikke er dækket af tøj, husk øerne.
  • Brug en læbepomade med solfaktor.
  • Smør solcreme på hver 4. time, da effekten aftager med tiden, men også når vi sveder, bader eller tørrer os med håndklæder.

Selvbruner

Mange af os kan godt lide at være solbrune.
I dag findes der mange selvbrunere, som giver en flot kulør.
Selvbruner er ganske uskadeligt for huden, og kan være en god afløser for solens stråler.
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
17.05.18
Opdateret
16.08.19
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/rdac
 

 Visitkortvælger