Søg
 

Røntgenundersøgelse med udtagelse af rygmarvsvæske

Røntgenundersøgelse med udtagelse af rygmarvsvæske (lumbalpunktur) foregår i røntgenafsnittet.  Læs informationer om undersøgelsen her.

R​øntgen​

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/12319430.ihtml/player.html?source=share&photo%5fid=12179217">​​​​

Watch the video in other languages

​​

​​Før undersøgelsen

Du skal indlægges samme dag, som undersøgelsen skal udføres, og du skal følge sengeafdelingens anvisninger.

Er du i behandling med Marevan, skal der foreligge en blodprøve fra undersøgelsesdagen eller dagen før.

Er du i behandling med Plavix (Clopidogrel), skal du kontakte den læge eller afdeling, der har sat dig i behandling (hvis muligt en uge før undersøgelsen).

Du må gerne spise et let morgenmåltid.


Selve undersøgelsen

En læge udfører undersøgelsen sammen med personalet på Radiologisk Afdeling. Du skal sidde op eller ligge på siden ved starten af undersøgelsen. Du vil blive bedt om at krumme ryggen.

Du får lagt lokalbedøvelse på det sted, hvor lægen vil stikke. For at få adgang til rygmarvskanalen, vil lægen stikke dig med en tynd nål mellem to af hvirvlerne nederst på ryggen. Når den tynde nål ligger som den skal, tapper lægen en lille smule væske ud fra rygmarven. Derefter fjerner lægen nålen og sætter et plaster på.


Efter undersøgelsen

Du skal blive i din seng i 2 til 4 timer efter undersøgelsen, efter aftale med den afdeling, du ligger på. Hovedgærdet skal være løftet ca. 15 grader.

Hvis du får hovedpine efter at du er kommet hjem, tilråder vi smertestillende medicin og sengeleje. Drik rigeligt med væske, 3-4 liter pr. dag.

Får du kraftig, vedvarende hovedpine, nakkesmerter eller feber, skal du kontakte afdelingen, der henviste dig til undersøgelse.


Hvor er der svar på undersøgelsen?

Radiologisk Afdeling sender svaret på undersøgelsen til den læge eller afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.


Nogle vigtige oplysninger

Vi beder dig snarest kontakte Radiologisk Afdeling, hvis:

  • Der er mulighed for, at du er gravid
  • Du har spørgsmål til undersøgelsen
  • Du er forhindret i at komme på aftalt tidspunkt.

Læs mere på Generel information om røntgenundersøgelse eller på Patienthåndbogen.​

Kort link til siden: www.regionsjaelland.dk/rrruar

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
19.07.16
Opdateret
20.11.18
Link til denne side:
 

 Kontakt os

 
Røntgenafsnit
Billeddiagnostisk Afdeling
Indgang 6 og 8
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sygehusvej 10
4000 Roskilde
Tlf. 47 32 53 00
Telefontid alle hverdage kl. 9.00-15.00