Søg
 

Røntgenundersøgelse af nyrebækkenet

Røntgenundersøgelse af nyrebækkenet (pyelografi) foregår i røntgenafsnittet. Læs informationer om undersøgelsen her.

R​øntgen​

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/12319430.ihtml/player.html?source=share&photo%5fid=12179217">​​

Watch the video in other languages

​​Før undersøgelsen

Du får besked, hvis du skal være indlagt i forbindelse med undersøgelsen. Du skal inden undersøgelsen have lagt et kateter i nyrebækkenet, enten gennem huden i siden eller nedefra via blæren.

Du må tage din vanlige medicin.


Selve undersøgelsen

Undersøgelsen varer ca. 1/2 time.

Du skal ligge på et leje og skal vende og dreje dig lidt. Der er ingen ubehag ved undersøgelsen.

For at se nyre/urinleder på røntgenbilleder, skal der sprøjtes et kontraststof gennem det tynde plastikrør, der er anbragt i nyrebækkenet. Der gennemlyses, så billederne med kontrasten kan ses på en skærm.

Kateteret vil i nogle tilfælde blive fjernet efter undersøgelsen. Kontraststoffet er en vandklar væske, som forsvinder med urinen og kan ikke ses.


Er du allergisk?

Er du allergisk, eller har du tidligere fået kontrast og reageret på det, skal du oplyse os om det.


Efter undersøgelsen

Du må spise og drikke, som du plejer.


Hvor er der svar på undersøgelsen?

Radiologisk Afdeling sender svaret på undersøgelsen til den læge eller afdeling/ambulatorium, som har henvist dig til undersøgelsen.


Nogle vigtige oplysninger

Vi beder dig snarest kontakte Radiologisk Afdeling, hvis:

  • der er mulighed for, at du er gravid
  • du har spørgsmål til undersøgelsen
  • du er forhindret i at komme på aftalte tidspunkt.

Læs mere på Generel information om røntgenundersøgelse eller på Patienthåndbogen.

Kort link til siden: www.regionsjaelland.dk/rrrnb

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
19.07.16
Opdateret
16.10.18
Link til denne side:
 

 Kontakt os

 
Røntgenafsnit
Billeddiagnostisk Afdeling
Indgang 6 og 8
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sygehusvej 10
4000 Roskilde
Tlf. 47 32 53 00
Telefontid alle hverdage kl. 9.00-15.00