Opvågning efter operation

Vi holder blandt andet øje med din operationsforbinding, din vejrtrækning, dit kredsløb og vi behandler eventuelle smerter.
Adgang for pårørende
Opvågningsafsnittet er en del af operationsafsnittet, og der er desværre begrænset adgang for dine pårørende på grund af de fysiske forhold, og videst mulig hensyntagen til de øvrige patienter.
Der vil dog oftest være mulighed for et kortvarigt besøg, og er der specielle behov, bedes du aftale det med personalet i sengeafsnittet, som så vil rette henvendelse til os.
Børn under 15 år og patienter med specielle behov
Et familiemedlem til et barn under 15 år må gerne opholde sig i Opvågningsafsnittet, når barnet vågner op.
Pårørende til patienter med specielle behov kan opholde sig i Opvågningsafsnittet efter aftale med personalet.
Forespørgsel om dette skal ske gennem det sengeafsnit, hvor patienten er indlagt.