Søg
 

Afsnit for dagkirurgi

Indlæggelse til planlagt operation med udskrivelse samme dag. For eksempel urinvejssygdomme, køns- og hudsygdomme og plastisk kirurgi.

Adresse<br />
Adresse
Afsnit for Dagkirurgi
Anæstesiologisk Afdeling Tlf. 47 32 50 00
Sjællands Universitetshospital
Sygehusvej 10/Vestermarksvej 27
4000 Roskilde
Ring til os<br />
Ring til os
Tlf. 47 32 50 00
Hverdage kl. 10.00-14.00
Åbningstid<br />
Åbningstid
Hverdage kl. 07.30-16.30
Lukket weekend, helligdage og tre uger i sommerperioden.

Hvis du skal melde afbud!
Ring til os med det samme. Så kan vi indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.​

Se vores syv film om bedøvelse

Se hvordan det foregår, når du skal bedøves før en operation. Fra samtale med lægen, bedøvelse til opvågning efter operation.

Vi viser, hvordan fuld bedøvelse foregår på både børn og voksne. Se også film om lokalbedøvelse, rygbedøvelse som spinalbedøvelse og epidural smertelindring.

Undersøgelse og behandling

Din indlæggelse

Du kan blive indlagt til planlagt operation med udskrivelse samme dag. Det kan skyldes mange forskellige sygdomme. For​ eksempel:

  • Urinveje

  • Køns- og hudsygdomme

  • Kvindesygdomme

  • Plastisk kirurgi.

Indlæggelse

Dit forløb

Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt, at du ved hvad der skal ske, og at du føler dig tryg.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb.​ Det kan være en god idé at skrive ned hjemmefra, så du husker at få svar alle dine spørgsmål.


Selve forløbet​​

Henvisningen sker via ambulatoriet. Samtale med anæstesilæge, blodprøver og eventuelt andre forundersøgelser foregår inden operationsdagen.

På operationsdagen henvender du dig i sekretariatet, og bliver derefter modtaget af personalet. Personalet vil vise dig til rette og informere om dagens forløb.

Vi foretager indgreb i både fuld bedøvelse og lokal bedøvelse.

Når operationsteamet er klar, bliver du hentet til operation.

Efter operationen kommer du til opvågningsstuen, hvor sygeplejersken observerer din tilstand, eventuel blødning og smerter. Du vil få smertestillende eller kvalmestillende medicin, hvis du har behov for dette. Du vil også blive informeret om forholdsregler derhjemme efter operationen samt eventuelt kontrol.

Du vil blive udskrevet, så snart du er færdigbehandlet og i stand til at tage hjem, dog senest klokken 16.30, hvor afsnittet lukker. Hvis du ikke er klar til udskrivelse, vil du blive flyttet til sengeafsnittet.

Du skal kunne tage ansvar for din situation efter udskrivelsen, og have en voksen person, der kan være sammen med dig det første døgn.


Faste og tørste

Hvis du skal i fuld bedøvelse, er det vigtigt at følge nedenstående: 

 
  • Du må ikke spise mad, sutte bolsjer eller pastiller seks timer før operationen
  • Du må gerne drikke vand, te og kaffe (uden mælk) indtil to timer før operationen
  • Du må gerne tygge tyggegummi indtil to timer før operationen
  • Du må gerne børste tænder, men husk ikke at sluge vandet.


Huskeliste inden ankomst​

  • Lad dine værdigenstande blive hjemme
  • Medbring lidt læsestof
  • Køb det smertestillende medicin (håndkøbsmedicin), som du er blevet anbefalet ved forundersøgelsen
  • Følg anvisningerne i patientinformationen ”personlig hygiejne før operation” og "Velkommen til Dagkirurgisk afsnit", som er udleveret ved forundersøgelsen
  • Du skal fjerne make-up, neglelak og læbestift, inden du møder i Dagkirurgisk afsnit.
 

​Hjemme

Få en voksen person til at hente dig

 

Du må ikke selv køre bil efter at have været i fuld bedøvelse. Du kan have kvalme og være træt efter bedøvelsen. Du skal derfor have arrangeret, at en voksen person henter dig på sygehuset.


Vær ikke alene det første døgn efter fuld bedøvelse

Du skal have en voksen person hos dig indtil næste dag. Du kan have brug for praktisk hjælp efter operationen, eller du kan have brug for hjælp til at kontakte sundhedsfagligt personale, hvis  der mod alle forventninger skulle opstå komplikationer efter operationen.​

Udskrivelse

Det er vigtigt, at du er tryg, når du skal hjem. Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl. Det kan være en god idé at skrive ned, så du husker at få svar på alle dine spørgsmål.​

Du skal blandt andet have svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilken medicin skal jeg tage?

  • Er der noget, jeg være særligt opmærksom på?

  • Har I givet hjemmeplejen besked om, at jeg kommer hjem?

Hvis du har spør​gsmål, er du velkommen til at ringe til os det første døgn efter du er kommet hjem. Derefter skal du ringe til din egen læge.​

Besøg på sygehuset: Vigtig information

Du kan gøre en forskel

​Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk i forbindelse med pleje, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset

  • Hjælp med det praktiske

  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller

  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra.


Kontaktpårørende

Det er en stor hjælp, hvis I som pårørende aftaler, hvem der skal være den kontaktperson, vi informerer. Kontaktpersonen er også den, der kan ringe til os, og derefter give information videre til resten af familien.


Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder

  • Vis hensyn i hviletiden og når personalet skal tale med eller behandle andre patienter

  • Sæt din telefon på lydløs

  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din tablet eller computer.

​​Læs mere om besøg på sygehuset her​

Hygiejne

Hygiejne

Rene hænder redder liv!

Bakterier og virus spr​eder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre.

 ​

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=d9bdbd9a2eb3b9de8a96c3e52e8f8ed5&source=embed&photo%5fid=12359719">

Blomster

På grund af hygiejne må du ikke medbringe planter med jord på. Afskårne blomster er ok.​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
02.12.11
Opdateret
07.07.22
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/raafdk